0
registrerede
157
gæster og
239
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: ole bjørn
Emne: Re: Universets kærlighed
|
Du vil altså ikke svare på de spørgsmål, Arne, som du selv har givet anledning til med dine postulater. Du påstår gang på gang, at videnskaben (og dermed dens udøvere) mangler noget, som du har.
Du påstår, at dit spørgsmål om årsagen til verdens eksistens er meningsfuldt, for det "føler du" det er for dig, så når andre mennesker mener noget andet, så tager de efter din mening fejl.
Du påstår, at universet er opfyldt af kærlighed, for det gik op for dig, da du for tyve år siden kyssede et stykke malet træ på en ø i Grækenland.
Hvorfor er det så vigtigt for dig at prøve at få verden omkring dig til at tro, at du har ret og at andre tager fejl. Synes du, at vi behøver at blive reddet fra "vore vildfarelsers lykkelige uvidenhed?". Er vores behov for at vælge vores egen opfattelse af livet og universet helt ligegyldigt for dig?
Det er muligt, at et begreb som selverkendelse aldrig har fundet plads i din bevidsthed, men det må da været gået op for dig, at dine synspunkter ikke deles af dine omgivelser. Hvorfor holder du dem så ikke for dig selv, i stedet for at plage os andre med dem? Under du os ikke retten til at have en anden mening end dig?
I årevis har du nu stillet det samme spørgsmål, som du ikke mener, at hverken du selv eller andre nogensinde kan svare på, og alligevel kalder du det meningsfuldt. Jeg synes, at du gennem din optræden her, og din afvisning af at svare på spørgsmål til dig, håner ikke blot andre menneskers meninger, men også selve idéen i at debattere for at lære andres synspunkter at kende, for bedre at forstå dem.
Du ønsker helt klart ikke at forstå andre mennesker, men kun at påstå, at din måde at opfatte livet på er den eneste rette. Det vil du aldrig få held med, for den første betingelse er, at man forstår, hvad der foregår i andre menneskers tanker. Den forståelse har du ikke, Arne, og du ønsker den åbenbart heller ikke.
Derfor vil jeg fremover undlade at argumentere med dig, for med din indstilling er det som at slå vand på en gås. Men jeg vil fortsat påpege, at du tilbeder uvidenheden og har en negativ indstilling til alle andre meninger.
Mvh
Ole Bjørn :o)
|
|
|
|