|
0
registrerede
238
gæster og
258
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: ole bjørn
Emne: Re: Universets kærlighed
|
I stedet for at stille et spørgsmål om universets "væren", Arne, som ingen kan besvare, og som måske aldrig kan besvares, skulle du måske stille et spørgsmål, vi som mennesker en dag kan besvare.
Hvad er årsagen til, at nogle mennesker fantaserer sig til en følelse af kærlighed fra guder eller fra et livsfjendtligt univers, en fantasi som mest af alt virker som en beskadiget tænkeevne?
Hvorfor prøver du ikke at vende opmærksomheden indad mod din egen væren. Hvad er det, der er gået galt i din hjerne, siden du ikke vil acceptere den virkelighed, som alverdens mennesker lever i? Du prøver at sætte spørgsmålstegn ved begrebet "bevis", som om dine sproglige manipulationer var i stand til at ændre virkeligheden. Det kan de ikke Arne. Universet eksisterer, og vi kan ikke påvise nogen grund til dets eksistens. Det er der bare, og det har milliarder af nulevende og afdøde mennesker konstateret. Hvorfor er irrelevant for den velfungerende hjerne.
Den moderne hjerneforskning har ikke kunnet finde en årsag til gudetroens eksistens, men den har fundet masser af årsager til at tankerne løber løbsk, så hjernen ikke fungerer, som den skal. Den dag er måske ikke så fjern, hvor videnskaben præcist kan forklare hvor og hvorfor kæden sprang af i din hjerne, og om det er muligt at reparere den.
Indtil da må vi nøjes med at gætte på, at din klamren til en fantasi om universet skyldes en angst for at miste den lykkefølelse, som fantasien giver dig, og som reddede dig gennem en psykologisk krise. Derfor er du ude af stand til at forstå, at man faktisk kan leve et lykkeligt og spirituelt liv uden din fantasi, så du tror, at det er os ateister, der mangler noget.
Det er det ikke, Arne. Vi har bare håndteret vore psykologiske "kriser" på en anden og mere effektiv måde, så vi ikke behøver at leve på en følelsesbetonet fantasi. Derfor har vi heller ikke det behov, som du og Hanskrist og Thomas og somo og andre troende har for at stive jeres fantasier af gennem at overbevise jeres omgivelser om, at guder og/eller et højere forsyn eksisterer. Vi er faktisk revnende ligeglade med, hvad I tror på, så længe vi kan slippe for jeres irriterende angreb på vores tankefrihed. Begrebet "trosfrihed" dækker jo også frihed for tro, og det er denne frihed I konstant angriber hver på jeres egen måde.
Mvh
Ole Bjørn :o)
|
|
|
|
