|
2
registrerede Arne Thomsen, Hanskrist
760
gæster og
260
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: ole bjørn
Emne: Re: At forholde sig til demens.
|
Som lovet vil jeg i dette (og også sidste) indlæg om demens fortælle lidt om, hvad vi ved årsagerne til og forebyggelse af demenssygdomme. Faktum er, at vi ved meget lidt, og intet med sikkerhed. Man kan af etiske grunde jo ikke give sig til at eksperimentere med levende mennesker, og da ingen dyr er sammenlignelige med mennesker i hjernemæssig henseende, så kan vi heller ikke med dyreforsøg lære mere.
Vi er henvist til at observere sygdommenes fysiske udvikling og sammenligne forløbet med de observerbare psykiske følger. Vi kan undersøge forskelle i patienternes livsstil og deres dna og bearbejde forskellene statistisk, men alt, hvad det kan give os er en usikker evidens (sandsynlighed) for, hvordan de statistiske fakta hænger sammen. Det er det dilemma som det meste lægevidenskab står overfor, at det som regel ikke er muligt at isolere en enkelt faktor en afgøre dens virkning.
Man har statistisk evidens for, at medvirkende årsager til demens er følgende:
Forkert ernæring og vitaminmangel.
Stress.
For lidt motion.
Rygning.
Manglende udfordringer for hjernen.
Depression.
Overdrevet alkoholforbrug.
Mangel på socialt samvær.
Arvelig disposition.
At det er en statistisk evidens betyder blot, at risikoen for at udvikle demens stiger med ovenstående problemer. Der er altså ingen påviselig direkte sammenhæng. Omvendt tyder statistikken på, at man kan nedsætte sin risiko for at udvikle demens, ved at ændre sin livsstil på ovennævnte punkter. Den arvelige disposition kan man ikke gøre noget ved, men resten ligger indenfor hver enkelts muligheder.
Man kan ændre sin kost i retning af den såkaldte middelhavskost, med større indhold af bladgrønsager, planteolier, Omega 3 fedtsyrer fra fede fisk, tilskud af vitaminer og sporstoffer, især selen, som almindelig dansk kost har for lidt af.
Man kan prøve at undgå stress situationer, der jo giver forhøjet blodtryk.
Man kan sørge for at få regelmæssig motion gennem fysisk udfoldelse, f.eks. gøre gymnastik eller gå lange ture mindst 3 gange om ugen.
Man kan stoppe med at ryge, hvis man er ryger.
Man kan sørge for at give hjernen opgaver hver dag, f.eks. krydsord, spil af forskellig art, studie af svært forståelige emner, fortolke poesi eller kunst, løse matematiske opgaver m.m.
Man kan søge at undgå perioder med depressioner, f.eks. ved hele tiden at tænke på de positive ting i livet og opsøge situationer, der gør en glad.
Man kan holde sig til et begrænset alkoholforbrug og jævnt fordel over hele ugen. Det har faktisk vist sig, at et forbrug på 1-2 genstande om dagen og gerne i forbindelse med mad, har en gavnlig effekt på en masse områder.
Vær sammen med andre mennesker hver dag, og gerne i forbindelse med socialt eller privat hjælpearbejde. Glæden ved at føle, at man gør nytte og hjælper sine medmennesker, har en gavnlig effekt både på demens og på ens generelle livskvalitet.
En arvelig disposition kan vi ikke ændre, men vi kan mindske risikoen for, at den kommer til udbrud.
Hvis man søger på nettet på Alzheimer eller demens kommer der masser af links både til forskning og til patient- og støtteforeninger. Meget af materialet kan være svært at forstå, men jeg håber at disse indlæg har gjort dig en hel del klogere på både, hvad demens er, og på hvordan man skal forholde sig til mennesker, der lider af det.
Mvh
Ole Bjørn :o)
|
|
|
|
