" ... Under racismebegrebet hører også zionisme, en særlig ondartet form for krigerisk nationalisme, samt islamofobi, en speciel form for xenofobi som medfører overdreven sygelig frygt og angst for islam. Da islam af glossokraterne er defineret som en
"fredens og tolerancens religion" må en person som imod enhver sund fornuft alligevel nærer angst for islam nødvendigvis lide af en psykisk sygdom som også gør ham til racist.
Man havde et analogt problem i Sovjetunionen, hvor man forsøgte at nå frem til
"frihedens og lighedens rige" - det kommunistiske idealsamfund - gennem at skabe det perfekte socialistiske menneske,
"homo sovjeticus", som er karakteriseret ved, at han sætter opfyldelsen af sit medmenneskes behov før opfyldelsen af egne behov.
Systemkritikere som anfægtede denne og andre dogmatiske sandheder blev (efter Stalins død) spærret inde på sindssygeanstalter og behandlet for deres vrangforestillinger. Her står EU i et dilemma, fordi man må beslutte, om personer ramt af lidelsen islamofobi, der som sagt betyder overdreven eller sygelig frygt og angst for islam, i det hele tages kan straffes for racisme? - Om de ikke i stedet burde tilbydes gratis psykiatrisk behandling, så de kan slippe af med deres sygelige vrangforestillinger om islam?
Her har den socialistiske blok i EU parlamentet for nylig taget klar stilling til problemet islamofobi, som man mener skal bekæmpes mere offensivt. Sammenslutningen af europæiske socialister (PES) der repræsenterer 214 parlamentsmedlemmer fra 33 socialistiske og socialdemokratiske partier, har dannet en kommitté til bekæmpelse af islamofobi. Socialisterne mener, at islam er en europæisk religion og kommitteen ønsker derfor at lytte til de 20 millioner muslimer som bor i Europa for bedre at kunne forstå deres problemer og fremkomme med løsningsforslag, der kan lette tilværelsen for de hårdt plagede muslimer.
Fordomme over for muslimer, som de radikale højrekræfter ofte kalder
"den indre fjende" har været stigende siden 11. september 2001 samt i kølvandet på de Al Qaeda inspirerede terrorangreb i Spanien og Storbritanien. En vækst i islamofobi forventes også efter offentliggørelsen af de kontroversielle muhammedkarikaturer i et dansk dagblad, samt pave Benedicts udtalelse om islams
"voldelige" natur, som han dog senere undskyldte; en vurdering som har skabt udtalt vrede - hedder det i en udtalelse fra de bekymrede socialister. Måske burde man tilbyde paven, Jyllandspostens medarbejdere og bladtegnerne gratis psykiatrisk behandling så de kan slippe af med deres islamofobi og atter blive gode eurabiske borgere?
Jeg frygter, at glossokraterne i nær fremtid vil lancere begrebet
"eurofobi" og sidestille denne lidelse med racisme. Dermed vil det også i fremtiden være lettere at forbyde demonstrationer mod EU som racistiske i stedet for at skulle opfinde kreative forklaringer som
"at man ikke kan garantere for demonstranternes sikkerhed", således som Bruxelles borgmester gjorde forleden, for at undgå den fredelige demonstration som den fælles europæiske organisation
"Stop Islaminiseringen af Europa" har indkaldt til 11. september i år. EU havde ellers givet tilladelse til demonstrationen, men da bystyret i Bruxelles allerede er islaminiseret, fik man den forbudt på et fiktivt grundlag.
Det største og tilbagevendende problem - alle problemers moder - er imidlertid zionismen og den aggressive racistiske jødestat Israel. Et problem som det trods ihærdige anstrengelser fra EU´s side, med gentagne fordømmelser af den hensynsløse jødiske terror, som denne fascistiske besættelsesmagt gennem næsten 60 år har udøvet mod de hjælpeløse palæstinenserne, samt omfattende politisk og økonomisk støtte til de palæstinensiske frihedskæmpere, stadig ikke har fundet sin endegyldige løsning.
Men nu er der godt nyt på denne front, idet nogle behjertede socialistiske glossokrater har skabt nye begreber som måske kan bringe fred, eller i det mindste lukke munden på jøderne og deres apologeter. Derudover har også nogle evangeliske kristne i USA besluttet at gøre en næstekærlig indsats for palæstinenserne, bl.a. ved at opfordre til at støtte dem økonomisk og boycotte israelske varer.
Det nye begreb som kritikere af jødestaten har adopteret er
"naqba", et arabisk ord der betyder
"katastrofe", hvilket refererer til Israels oprettelse og eksistens. Ideen går ud på, at hvis de
"arabiske palæstinensere" må antages at have lidt som følge af staten Israels oprettelse og uafhængighed, så må selve Israels eksistens være en katastrofe - en tragedie som bør
"rettes" gennem Israels udslettelse. Her har de venstreorienterede videreudviklet den orwellske retorik. For ikke blot er selve Israels eksistens en
"naqba" eller katastrofe, men enhver som benægter at det forholder sig sådan, gør sig skyldig i
"Naqba benægtelse", en ny synd som de venstreorienterede har opdaget er på niveau med holocaustbenægtelse.
En hurtig søgning på yahoo.com viser, der der findes mere end 46.000 web sites som skriver om
"Naqba Denial" (ofte stavet Nakba), mens der er lidt færre på Google. Blandt de ledende fortalere for udtrykket er det venstreorienterede magazin
"Counterpounch" som i sin tid forsvarede Noam Chromsky´s benægtelse af de Røde Khmeres folkedrab. Counterpunch har 1017 sider som anvender begrebet
"Naqba" og 196 som omtaler
"Naqba benægtelse".
Det er imidlertid ikke blot venstrefløjens tomme hoveder der er hoppet med på naqba-vognen. Den højreorienterede journalist Arnaud De Borchgrave har for nylig tilsluttet sig den anti-israelske smædekampagne og tillige leveret en gang historieforfalskning under titlen
"Embarrasing History". Den luthersk evangeliske kirke i Amerika (ELCA) som tæller næsten 5 millioner medlemmer har i sidste uge taget et skridt hen imod boycott af israelske varer. Forsamlingen vedtog en resolution som opfordrede til, at man arbejdede for en to-stats løsning på den israelsk-palæstinensiske konflikt samt opfordrede til investeringer i det Palæstinensiske Hjemmestyre.
Dette indlæg bygger blandt andet på tre artikler som er tilgængelige på internettet, som indeholder langt flere detaljer end jeg her har refereret og som interesserede derfor opfordres til at læse.
Link til artikel om de socialistiske EU parlementarikeres nye indsats mod islamofobi:
http://www.jihadwatch.org/dhimmiwatch/archives/2007/08/017611print.htmlLink til artikel om begrebet "Naqba":
http://www.frontpagemag.com/Articles/Read.aspx?GUID=B025777D-644B-4862-A24A-8970C990D4E8Link til artikel om amerikanske protestanters boycott af Israel:
http://www.jihadwatch.org/dhimmiwatch/archives/2007/08/017798print.html