|
1
registreret Arne Thomsen
118
gæster og
241
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Ipso Facto
Emne: Re: ISLAMS BIDRAG TIL EUROPÆISK KULTUR
|
DE INTELLEKTUELLES FORRÆDERI
Når man læser den enøjede fremstilling og skamrosning af islam som Kaj Ove Krog har præsteret, uden så meget som eet eneste kritisk ord om islam, må man stille sig selv to spørgsmål. Hvad er Krogs intention med denne ensidige og tendentiøse fremstilling af tingene, og hvor står han personligt i forhold til religionen islam?
Efter at have undersøgt Krogs baggrund lidt nærmere, er jeg faktisk alvorligt i tvivl om, hvorvidt vi her står over for en naiv pacifistisk apologet for islam og projekt Eurabia eller en troende muslim, som blot har valgt at holde sin konvertering til islam i det skjulte?
Jeg ved det ikke, men en del af Krogs skrifter om islam kunne lige vel være skrevet af en troende muslim. Det er vel også derfor, at Krogs positive syn på islam refereres på internetbloggen ”Islamisk Studiebogssamling”, hvis formål angiveligt er dawa (fredelig missionsvirksomhed):
”... igennem foredragsvirksomhed, rådgivning internet-hjemmesiden www.islamstudie.dk samt udgivelse af pjecer og bøger - at formidle nuanceret og fordomsfri viden om islam og forholdet mellem islam og andre religioner. Dermed håber vi at være med til at bygge bro og fremme forståelse, respekt og dialog mellem mennesker med forskellig religiøs og kulturel baggrund.”
Nu forvennter jeg ikke, at troende muslimer kan forholde sig objektivt til deres egen tro, men der kan vel tales om grader af selvforblændelse, irrationalitet og kritikløshed gående fra det noget selvkritiske til det rent løgnagtigt benægtende.
Min lille test for at fastslå dette, gik ud på, hvilken definition de "muslimske missionærer" gav det omdiskuterede begreb jihad, der jo markedsføres i forskellige betydninger over for de vantro. Islamstudie dumpede med et brag!
Man henviser til en bog af en lærd muslim og konkluderer:
[b]” Udtrykket 'hellig krig', som vi hører igen og igen i medierne, eksisterer ikke inden for Islam. Det er en vestlig konstruktion på samme måde som ordene 'muhamedaner' og 'fundamentalist'. [/b]
Og det er da også den linie Kaj Ove Krog slutter op om i sine skrifter om islam. Her et par citater:
"Islam betyder hengivelse under Guds vilje. Men islam betyder også vejen til fred.
... Islam betyder som tidligere nævnt "vejen til fred": fred for den enkelte og fred for samfundet som helhed. Men spørgsmålet er blot, hvordan dette ophøjede mål kan opnås. Freden begynder i den enkeltes forhold til sin Skaber. ..."
Kaj Ove Krogh er også medlem af Det Danske Fredsakademi.
I ”Betænkning fra fredskommissionen" af 1998: ”Elsk-værdig sikkerhed”, skriver Krog om Fjendebilleder og islam:
"I vor tid er islam igen blevet fjendebilledet. Der er mange årsager hertil. En er, at islam er en konkurrent til kristendommen. Begge religioner er sammen med jødedommen af "Abrahams hus". Man har meget til fælles - men der er også afgørende forskelle. Tidligt er islam hos kristne blevet dæmoniseret. I stedet for at fokusere på lighedspunkterne og sameksistensen, så blev disse set som sataniske vrangbilleder af sandheden. Talrige nedsættende udtalelser gennem århundrederne vedrørende Koranen og Muhammad vidner herom. Holdninger som findes den dag i dag blot iklædt vor tids klædedragt. Også i dag er islam for mange "luxuriosus" og "bellicosus" (utugtig og krigerisk)."
Og nu skal Kaj Ove Krog så tages som objektivt historisk sandhedsvidne omkring den store betydning og positive indflydelse islamisk kultur havde for Europa i forbindelse med islams jihadiske erobringsforsøg og delvise kolonisering af den Iberiske halvø og Balkan i en periode fra år 711 til islam blev slået definitivt tilbage foran Weins porte i 1683?
Det svarer vel nærmest til (med modsat fortegn), at have anmodet Hitler eller en anden topnazist, om at give en objektiv beskrivelse af jødernes bidrag til tysk kultur. ;)
Udfaldet er givet på forhånd. Den troende Krog fremfører en række sandhedsvidner – angiveligt historiske eksperter – til støtte for sin lobhudling af islamisk kultur, videnskab og filosofi samt samfundsindretning. Der gives et totalt fortegnet billede af islam, som meget godt svarer til islams egen selvforståelse.
En muslimsk akademiker som tillige var premierminister i Malaysia, der blandt Vestens dhimmier anses at repræsentere ”moderat islam”, gav på et islamisk topmøde i 2003 denne vurdering af den islamiske civilisations glorværdige historie og grunden til dens tilbagegang:
"... The early Muslims produced great mathematicians and scientists, scholars, physicians and astronomers etc. and they excelled in all the fields of knowledge of their times, besides studying and practising their own religion of Islam. As a result the Muslims were able to develop and extract wealth from their lands and through their world trade, able to strengthen their defences, protect their people and give them the Islamic way of life, Addin, as prescribed by Islam.
At the time the Europeans of the Middle Ages were still superstitious and backward, the enlightened Muslims had already built a great Muslim civilisation, respected and powerful, more than able to compete with the rest of the world and able to protect the ummah from foreign aggression. The Europeans had to kneel at the feet of Muslim scholars in order to access their own scholastic heritage.
The Muslims were lead by great leaders like Abdul Rahman III, AI-Mansur, Salah El Din (Saladin) AI Ayubi and others who took to the battlefields at the head of their forces to protect Muslim land and the ummah.
But halfway through the building of the great Islamic civilisation came new interpreters of Islam who taught that acquisition of knowledge by Muslims meant only the study of Islamic theology. The study of science, medicine etc. was discouraged.
Intellectually the Muslims began to regress. With intellectual regression the great Muslim civilisation began to falter and wither. But for the emergence of the Ottoman warriors, Muslim civilisation would have disappeared with the fall of Granada in 1492.
The early successes of the Ottomans were not accompanied by an intellectual renaissance. Instead they became more and more preoccupied with minor issues such as whether tight trousers and peak caps were Islamic, whether printing machines should be allowed or electricity used to light mosques. The Industrial Revolution was totally missed by the Muslims. And the regression continued until the British and French instigated rebellion against Turkish rule brought about the downfall of the Ottomans, the last Muslim world power and replaced it with European colonies and not independent states as promised. It was only after World War II that these colonies became independent. ..." (Mine udhævninger).
Dr. Mahatmir Mohammad er trods alt mere ærlig i sin fremstilling af islams historie end hvad benægtere som Krogh og islamstudie præsterer. Og han lægger ikke skjul på eller benægter, at islams ultimative mål selvfølgelig er verdenserobringen gennem jihad. Som rationalist tager den gode muslimske doktor blot afstand fra den "hurtige jihad" – det Vesten eufemistisk kalder for ”terror” - og foreslår den "langsomme jihad" - at muslimerne i stedet for blindt had og hævn står sammen i ummahen, anvender deres fornuft og først genopbygger islams styrke videnskabeligt, teknologisk, økonomisk samt forhandler fred med Vesten samtidig med, at de fredelige dele af jihad spektret udnyttes. Når islam opnår jævnbyrdighed med Vesten sættes det afgørende slag ind for at overvinde fjenden.
Statsmanden Mahatmir henviser til den strategi det perfekte menneske og forbillede for alle muslimer - profeten Muhammad - anvendte for at erobre magten, som netop bygger på, at ”war is deception” – at gå frem når man har styrke og forhandle midlertidig fred når man er svag, for i pausen at genopbygge sin styrke og slå til senere. Målet for islam ligger selvfølgelig urokkelig fast: At underlægge alle folkeslag for islam.
Så egentlig har jeg mere respekt for dr. Mahatmir, der ikke forfalder til den religiøse løgn eller forstillelse – taqiya – for at fastholde de forvirrede vantro i illusionen og myten om islams som en fredelig og tolerant religion, en løgn som Vestens intellektuelle forrædere og eurokraterne har excelleret i gennem årtier.
I næste afsnit vil jeg tage fat på Kaj Ove Krogs sandhedsvidner, de såkaldte historiske eksperter. Først og fremmest den danske historiker Troels-Lund og orientalisten Montgomery Watt.
Fortsættes ...
Hilsen
Ipso Facto 
----------
”Jihad er hellig krig eller betyder mere præcist en juridisk defineret, obligatorisk, fælles bestræbelse på at udvide territorier under muslimers herredømme på bekostning af terrororier, der er underlagt ikke-muslimers herredømme. Hensigten med jihad er med andre ord ikke direkkte at udbrede den islamiske tro, men at udvide islams suveræne magt (selvfølgelig følger troen ofte flaget). Efter sin natur er jihad således demonstrativt offensiv med den målsætning at oprette muslimsk herredømme over hele kloden. ...” – Islamforskeren Daniel Pipes i New York Post, 31/12 2002. Pipes har blandt andet en doktorgrad i islamisk middelalderhistorie og har studeret arabisk.
|
|
|
|
