|
Skribent: Arne Thomsen
Emne: Re: Skæbne og tro
|
Hej ABC.
Jeg forsøger at følge din tankegang, men er ikke sikker på, at jeg lykkes med det.
Her er så mit forsøg:
Du skriver:
Det som interessere mig er om der er noget efter dette liv.
At verden fortsat eksisterer efter egen død, er jeg ikke i tvivl om, men om man selv eksisterer efter egen død, det finder jeg højst tvivlsomt.
Mange af religionerne lover et liv efter døden, men måske er det bare ønskedrømme - lokkemad.
Måske er døden en overgang til det absolutte intet.
Det hælder jeg nok nærmest til - uanset at det vel er umuligt at forestille sig absolut intethed.
Og hvis du finder det nærliggende "at trykke på knappen", så er det vel egentlig kun selvmord, du kan begå - med mindre du mener, du har en "knap", som kan udslette verden - hvad jeg tillader mig at betvivle, at du har.
Jeg kan heller ikke se, hvorfor du skulle have ret til tage livet af din 20-årige datter.
Hun oplever måske en helt anden verden end du gør, så det må da være hendes - og ikke din - afgørelse, om hun skal leve eller dø.
Du fortæller, at du har fysiske plager, som kan friste dig til selvmord - hvis jeg forstår dig ret - og jeg kan da godt forstå ønsket om at holde op at eksistere, hvis tilværelsen bliver for uudholdelig, men der er vel trods alt også noget værdifuldt i tilværelsen - og måske også mulighed for at mindske plagerne - som bør overvejes inden man fælder dødsdommen over sig selv - og i så fald burde samfundet efter min mening hjælpe til.
Jeg kan ikke lade være at spørge dig:
Har du slet ikke øjeblikke af høj kvalitet, som burde have lov at eksistere?
Jeg fornemmer en livs-gnist i dig, som fortjener at leve videre - uanset hvor plagsom tilværelse i øvrigt kan være.
Nu ved jeg ikke, om jeg totalt har misforstået dig.
I så fald be'r jeg dig rette mig.
M.v.h. Arne 
|
|
|
|
