|
0
registrerede
175
gæster og
247
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Arne Thomsen
Emne: Re: Evolution eller skabelse eller...
|
Tilføjelse:
Det er vel ikke til at komme udenom, at vi mennesker har en tilbøjelighed til at se denne klode og især os selv som verdens/universets centrum - eller man kunne sige det sådan, at vi har svært ved at se ud over vores egen næsetip 
Når Johannes-evangeliet siger:
Thi således elskede Gud Verden, at han gav sin Søn den enbårne, for at hver den, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have et evigt Liv.
Vi har også ment at jorden er verdens centrum og, at solen - og hele universet - kredser om os.
Men vi lever i et univers (af ukendt oprindelse), hvor også vores sol brænder ud (når der ikke er mere brint) mens universet fortsætter sit 12-13 milliarder år gamle liv i en uafklaret fremtid.
Når vores stjerne/vores sol er brændt ud, når vores klode ikke længere eksisterer selvstændigt, og når vores dyreart kun er fortid, hvad er der så tilbage af Johannes-evangeliets ord?
Hvis man er tilstrækkelig kynisk kan de citerede Bibel-ord vel koges ned til: Hvis du tror på mig, så skal jeg nok hjælpe dig.
Og der er mange andre, som ikke er den kristne Gud, der siger ligeså.
Det er derfor, jeg synes, jeg må erkende, at vi mennesker ikke er verdens centrum, at vi mennesker ikke fatter ret meget af verden, og at vi har grund til at fryde os over, at vi lige nu eksisterer - tilhørende dette ufattelige vidunder, som jeg synes, verden er.
At vi mennesker, vores klode, vores sol så kun er en bagatel, det bliver verden jo ikke mindre af - tværtimod
Under dén synsvinkel synes jeg, vi har grund til at være taknemmelige for vores eksistens, og at det bedste, vi kan gøre, er at dyrke de talenter, vi har fået - ikke mindst glæde, omsorg, kærlighed og visioner.
Vi kan også vælge at være utilfredse med vore vilkår - og drømme om en bedre verden.
Det vælger jeg ikke
M.v.h. Arne 
|
|
|
|
