|
0
registrerede
8
gæster og
180
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Angst – Tro – Håb – Kærlighed
|
Mojn’ hr. prædikant ;)
Du skal ha’ lidt tankegods, om ikke for andet, så for at få åbnet vinduet og viftet dine klichéer ud i vinden, for disse er der ikke længere grund til at bade i. Som erstatning her lidt gods fra Knud Sjællandsfar, som du så i stedet ka’ spekulere lidt over, hvem ér – i Tide Bogs indledning lyder det: ”Knud Sjællandsfar! Nu igen! Maa vi ikke være fri! Han er jo ikke til.”, men pludselig befinder vi os jo så i det litterære univers, i en særlig verden, hvor »det levende ord« får en lidt anden betydning end dén der flagrer rundt i det højloftede rum. Ja på en måde er vi kommet ned på jorden, og så alligevel ikke, da det jo er her figurerne skabes og nogen levendegør dem.
”At være er en Tilstand, men der er en Handling i at være til. Det vil sige, at man hævder sit Liv og trodser Døden. At man har Ret til at leve, et For maal, som rækker udover ens egen Levetid, altså en Ide, som man kalder det. Det er Svaret paa et gammel Spørgsmål:
At være eller ikke – det er sagen.
At være eller være til – det er Svaret.
En saadan evig figur er Knud Sjællandsfar.
Men som alt, hvad der virkelig er til, er ogsaa denne Skikkelse en Gang b l e v e n til og har en historie.”
Den historie, må du dog selv kaste øjnene på, såfremt du ka’ løsrive blikket fra kreationistiske netsider, og den slags. Der findes trods alt andet og bedre at bruge tiden i livet på, om du er enig eller ej – du er lidt for gammel til at gemme dig under bordet, Arne…;)
”Med Trold han kæmped’ i Skrift og Tale
til nær han selv fik Horn og Hale.”
Men hvad brød hun sig om det Digterglam?
Hun lod ham rase mod sin egen Ham
og skrev, sig til Ære, ham til Skam
en Bog, med titel: Trold kan gøres tam.
- Vilh. Andersen.
Naar i din stille Stues Skranker
Et venligt Lys fra Lampen gaar,
Da klares det i dine Tanker,
I Hjertet, som sig selv forstaar.
Du føler atter Haabet dages,
Fornuften taler lydt igen,
Mod Livets Strømme Sjælen drages,
Ak, imod Livets Kilde hen-
- Goethe.
PINSE
Det aander himmelsk over Støvet,
vifter hjemlig gennem Løvet.
det lufter liflig under Sky
fra Paradis, opladt paa ny,
og yndig risler ved vor Fod
i Engen Bæk af Livets Flod.
Det volder alt den Aand som daler –
- Grundtvig.
Kæmp for alt, hvad du har kært,
Dø, om saa det gælder,
Da er Livets ej saa svært,
Døden ikke heller.
- E. C. Richardt.
mvh
Simon
|
|
|
|
