Skribent: Arne Thomsen
Emne: Re: Angst – Tro – Håb – Kærlighed
Jeg skrev:
Citat:
Simons mange ordrige indlæg viser jo klart, at han ikke magter at løfte blikket fra det helt nære og snusfornuftige op til dét at være til
og Simon svarer:
Citat:
- Var det så ikke på tide, at du som den ”åndelige begavelse” klart viste et eksempel på denne ophøjede eksistens – men det er måske en mystisk hemmelighed kun medlemmer i trossamfundet pladrer lidt om? ;)
Dert læser jeg sådan, at Simon beder om hjælp til sin nærsynethed. Men det eneste fornødne er jo at se et helt enkelt spørgsmål lige i øjnene: Hvordan kan det være at verden ER?
Hvordan det skal kunne lykkes for Simon at fatte mod hertil, ved jeg ikke. Jeg gætter, at Simon ikke kan udholde at erkende, at selvom vi mennesker magter fantastisk meget med vores fornuft, så er der en grænse, og det er denne grænse Simon ikke kan udholde at møde.
Næh - så er det nemmere i stedet blot at skyde på alt og alle, der vover at udforske denne grænse. Og når Simon beder om et eksempel på, hvad han kalder "ophøjet eksistens" så er formålet blot at få en "skydeskive" - ikke ærlig interesse.
