|
Skribent: Simon
Emne: Re: Angst – Tro – Håb – Kærlighed
|
Hr. prædikant..
Jeg: ”Det sku’ m.a.o. ikke være dig så vanskeligt at bringe liv i det du snakker om, for det er jo fuldstændig fjumset at sidde dér og svinge om dig med tomme glædesytringer; så hvorfor ikke mande dig lidt op, fortælle hvad det ér der smerter og glæder dig, omend indirekte, hvis det må være sådan? Det andet er bare mystifistisk sludder om livet som enhver gennemskuer som nonsens…
Indtryk i livet, kan jo sagtens beskrives smukt og på et utal af måder, men det kræver man gør sit for at skabe tankebillederne på en måde, der bringer nogen i affekt - eller simpelthen forklarer hvad det er der skaber store følelser, og det er præcis hvad du ikke bestræber dig på!”
Prædikanten: ”Simons mange ordrige indlæg viser jo klart, at han ikke magter at løfte blikket fra det helt nære og snusfornuftige op til dét at være til.”
- Var det så ikke på tide, at du som den ”åndelige begavelse” klart viste et eksempel på denne ophøjede eksistens – men det er måske en mystisk hemmelighed kun medlemmer i trossamfundet pladrer lidt om? ;)
mvh
Simon
|
|
|
|
