|
Skribent: Simon
Emne: Re: Angst – Tro – Håb – Kærlighed
|
Hr. lagmandsprædikant..
Det var guden, Huxley ikke mente han ku’ vide noget om, men det er jo i realiteten rent sludder, hvis bare du flytter forudsætningen for gudens eksistens til den menneskelige fantasi som referent. Dér har du således alle muligheder for at vide noget om guden han tog stilling til, samt alle de øvrige guder, der gennem tiden har berørt og påvirket mennesker gennem kulturen de blev oprettet i.
M.a.o. begrænser du altså din mulige erkendelse, ved bare at lade Huxley def. din intellektuelle kapacitet, selv om du givet ved noget om forhold der end ikke havde tilgang til hans fantasiverden. For øvrigt er du jo slet ikke agnostiker, altså en ”svag ateist”, det er bare det samme kreationistiske vås fra dig, men bare en religiøs mand der tror, at verden omkring dig er skabt af en universel bevidsthed, altså en mystisk guddom, og dvs. nul agnostiker i dig.
Du tror blot, at du med Huxley kan indføre muligheden for at dit ”guddommelige univers” har eksistensevne, men kun ved hjælp af nøjagtig de samme mystifikationer der prægede så mange mennesker tilbage i tiden, ikke mindst din egen barndom. Det er derfor ikke eksakte videnskaber, filosofi, verden, ateister, universet eller nogen som helst form for biologi, der har din interesse, udelukkende et overnaturligt syn på verden og mennesket, og af denne ene grund, at du med alle midler ønsker at blive overbevist om noget usandsynligt, og derfor bare lader uvidenhed og fantasier om hvad mon befinder sig i videnshuller def. din tilgang til erkendelse fra det fælles virkelighedsrum. Længere er den faktisk ikke Arne.
Men ser du, heller ikke dét var Huxleys intention, og sandheden flagrer stadig ikke rundt i dine fantasier eller uvidenheden, dermed heller ikke erkendelsen, som du kun ønsker at mystificere fordi du tror, at der befinder sig en erkendelse i din religion!
Du ka derfor roligt def. din intuition på helt andre forudsætninger, lidt biokemi og logisk tænkning ville ikke skade. På den måde vil du ligesom andre troende kunne def. din tro ved håbet og ønsket om, at det der står i din bibel osv. måtte vise sig at være sandt.
På den måde får du heller ikke forvrøvlet videnskaber ud i det usandsynlige. God weekend ;)
mvh
Simon
P.s.: Græske guder og helte havde fvt. forankring i en objektiv virkelighed, de kunne erkendes og rådføre den forvildede gennem sandsigersker m.m. Du ka' med Gelsted påny ta på ontologibustur ud i de historiske kap. af kulturen der var vor kulturs arne. Det var dér din kristne tro fik krop og sjæl, om end noget forandret gennem kirkefyrster, og trods de buddhistiske sludderbukser du senere selv iførte den. En af de bedste krimis jeg har læst, var faktisk Iliaden, som du må ha læst. Græsk digtning er både smuk og spændende, og det undrer mig egentlig stadig, at sådan en overtroisk mand som dig, ikke har større interesse i den slags!
|
|
|
|
