|
1
registreret
(1 usynlig),
28
gæster og
1453
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Angst – Tro – Håb – Kærlighed
|
Hr. lægmandsprædikant..
Der er som nævnt intet mærkeligt i din vedvarende snurren bims, den slags ser man masser af eksempler på, både i nutiden og langt tilbage i fortiden. Derfor er det selvfølgelig også ventet, at du ikke forstår en bims af ”dine” spørgsmåls ulyksalige ophav og tilstand som rene ligegyldigheder, ligesom det er ventet du heller intet forstår af morskaben hvormed jeg ser på ”dine” o.a. kreationisters bimsespørgsmål. For selvfølgelig må oppegående mennesker jo ta’ sig til maven (og hovedet) af grin, når du frembrusende erklærer, at mennesket ”aldrig vil vide alt” – og naturligvis fordi dette ”alt” jo blot er konsekvens af selve idéen du og øvrige kreationister beskuer livet med, altså idéen om universet som en guddommelig skabers kreation. At ”universet” dér blot er en fantasiens kreation med lige så fantasifulde symboler til indoptagelse, vidner jo dine fabuleringer om dit liv illustreret i træsnit om. Vi ku’ også sige, at du ligesom mange andre overtroiske mennesker, projicerer det endogene ud i det eksogene og lizzom ”føler” hvordan hele verden bare bruser af åndelig samklang med idéen om din intuitive telepatiske kontakt med en urkraft, ja dvs. fantasien selv. Er det ikke fantastisk, hvor megen mening alt ka’ få med bare en smule selvsuggestion og en pose med fantasi, hva’ Arne? ;)
I virkeligheden er i kreationister bare godt og grundigt misundelige over alvoren man politisk og økonomisk tilskikker div. videnskaber, hvorfor i befamler dem med jeres jørgenspørgsmål i forsøget på at give hobbyen et præg af redelighed. Bestræbelserne har dog ringe effekt, da kun i forvejen troende søger trøst hos bekendere af troen på livet og universet som en meningsfuld kreation.
Nu er din tro på livets mening i lyset af en universel skaber jo ikke just et videre interessant statement, det er vist set før og derfor til at overse – lidt som selve grunden til din frygt for at fremvise fablen. Det samme må siges om fantasierne om ”altet”, som du ikke bestiller andet end smaske sammen med fantasier om hvad videnskab i grunden er for noget ;)
Som troende var jeg gået anderledes til værks, og brugt tiden på mere interessante sager end dine pjatterier, der jo tydeligvis også helt har forskruet dit stakkels hoved. Alene tanken om alle de interessante personligheder der engang var til, men som nu er enestående kapitler i en del af vores kulturhistorie, dersom de jo efterlod sig vidnesbyrd om deres liv og levned, og hvoraf du netop ku ha’ fordybet dig i enkelte få, rejst med dem og set verden gennem deres øjne, brugt din fantasi til noget i grunden nyttigt, så at sige meningsfuldt. Men ak, kreationister er desværre fastholdt i en håbløs tankegang uden egentlig mening, pointe, forklaring og nytteværdi, hvor et par forvrøvlede spørgsmål tilknyttet fantasier om en universel skaber, optager hele tænketanken, og dette så aldeles, at fantasien må siges at rende hjørner med manden og ikke omvendt. Og dette ku’ jo forekomme en og anden at være lidt synd, nu hovedet og sproget som sådan, virker ;)
Her lidt måske-læsning til fuglefløjt og kaffe i græsset, måske børnebørns herlige skrål, så fra mig til prædikanten: Søren Sørensens fine biografi, ”Petrarca – liv, værk og virkning, fakta og analyse” fra 2014.
mvh
Simon
|
|
|
|
