1
registreret
(1 usynlig),
28
gæster og
1453
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Arne Thomsen
Emne: Re: Angst – Tro – Håb – Kærlighed
|
Simon bliver ved at søge at påklistre mig "en velkendt overnaturlig (religiøs) tro på, at der skulle findes en mening med livet", uanset at jeg skrev: ”Men jeg har da ikke noget, jeg tror på!”
Mon ikke alle kan se Simons "kludder" her?
Simon skriver: "For det første, lever vi jo ikke i et enormt tomrum af viden, det er simpelthen bare en omgang vås -", som svar på mine ord: ”Men det eneste, jeg har peget på, er jo det enorme videnmæssige tomrum, vi mennesker lever i.” Simon synes at være blevet blind ang. alt dét vi ikke ved
Og når jeg skriver: Naturvidenskabens forskere har - f.eks. indenfor kosmologi - forskellige idéer om dét, vi ser som verdens tilblivelse og har store problemer med årsag-virkning loven, som de fastholder, hvorfor de uundgåeligt ender med, at verden - og dens eventuelle forstadier - blev skabt ud af intet, hvilket de naturligvis ikke kan acceptere. så skriver Simon:
Sludder! Ingen astrofysikere taler om intet – og propper heller ikke ubegrundet tro på ”livets mening” ind i beregningsmodeller, den slags gør kun kreationister, og dvs. troende som dig! Desuden er også dette afvist som interessante tanker, idet BB kan være en knopskydning fra tidligere og endnu større knopskydninger, der hverken har noget at gøre med dit ”ingenting” (som netop bare er kreationistisk gudevås) eller menneskehedens uvidenhed i al fremtid. Hvorfor ”livets mening” skal proppes ind her, er der vist ingen andre end Simon, der forstår. Men Gyldendals Den Store Danske skriver om kosmologi og om kosmogoni:
Andre kosmologer har foreslået, at ur-universet er skabt af et tidligere univers, som har trukket sig sammen (cykliske modeller). Ifølge moderne big bang-teori blev verden (stof, stråling, rum og tid) dannet for ca. 10 mia. år siden. Skabelsen skete ikke ud fra nogen tidligere eller mere oprindelig tilstand, men ud fra "intet".
Fysikerne har intet godt svar på, hvorledes selve skabelsen foregik, eller hvorfor verden eksisterer. Hvem er så mest troværdig: Simon eller Gyldendal? 
Og når jeg skriver: ”Mit gæt er, at Simon tror på menneskets fornuft - logiske tænkning.”, så benægter Simon dette - og "putter" sig fortsat ang. hvor han egentlig selv står
Ynkeligt - forekommer det mig - alene at "leve af" at belyve samt forgæves at forsøge at nedgøre andre
Men selvfølgelig: Hver sin lyst Arne
|
|
|
|