0
registrerede
10
gæster og
184
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Arne Thomsen
Emne: Re: Angst – Tro – Håb – Kærlighed
|
Hej Simon.
Det er lidt svært, synes jeg, at finde hoved og hale i alt det, du skriver, men Louis Armstrongs: "What a wonderful World" elsker jeg - og føler jeg mig i overensstemmelse med (Skal han mon også - efter din mening - gøre rede for sit "meningsindholds relevans"? ).
Egentlig minder du mig lidt om den engelske TV-serie: "Halløj på Badehotellet" med John Cleese, og især minder du mig om tjeneren fra Portugal: "I know nothing. I am from Portugal", når jeg tænker på, hvordan du selv præsenterer dig selv
Og når du skriver:
Tråden her er for længst slut, tilbage er kun lidt sjov og ballade. så vil jeg fortælle dig, at dét nu langt fra er sikkert, samt at den har været udviklende for mig (hvilket du sikkert ikke har opdaget), på den måde at forstå, at den fortsatte beskæftigelse med emnet, gør ting klarere - i hvert fald for mig
Dét, der er blevet det centrale for mig, er jo tilværelsen - dét at verden (og dermed også jeg) er til.
Egentlig er det for mig også dét, de mange religioner (og Louis Armstrong) fokuserer på - på hver deres egen (kan man måske kalde det) lyriske facon - og lyrik er jo ikke løgn - men heller ikke endegyldig sandhed
Det er på dén måde, jeg accepterer religionerne - slet ikke som noget, man skal bøje sig for, men som kunstneriske udtryk for tilværelsens mysterium.
Set på dén måde, synes jeg, de er berigende - for mig især den meditative ortodokse kristendoms symbolske ikoner - men også mange af buddhismens, hinduismens og såmænd også islams og shamanismens idémæssige kvaliteter
(Og i hvert fald indtil videre har naturvidenskaben jo intet at byde på indenfor disse områder) 
M.v.h. Arne
|
|
|
|