1
registreret
(1 usynlig),
32
gæster og
1458
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Angst – Tro – Håb – Kærlighed
|
Hej Arne..
”Som du ved, er jeg nået frem til at fokusere på det eksisterendes mystik. Det er mit synspunkt.”
- At værdien af dit fantasifulde ”verdensbillede” ikke er til diskussion, tvivler vel ingen længere på. Det er ikke spor ualmindeligt at se religiøse troende mystificere vores fælles verden, mange af dem lever ligefrem af at skrive disse spændingsromaner, indeholdende alt fra historier om ufo’er, teskeer der bøjes, folk der snakker med afdøde og som husker tidligere liv, til oplevelser af sig selv som jesus, buddhaen osv. Mystifikationerne handler fortrinsvis om at skabe lidt plads til guden, og det sjove opstår når de så skal forklare verdensbilledet. Fænomener med evne til eksistens behøver ikke en romanforfatter, for at tilskrive sig selv et mystisk guddommeligt ophav, det klarer mange fint selv – som fx du. Men at mystikken først opstår i den sproglige fortælling, og derfor fylder fortællingen men ikke verden med mystik, kan imidlertid være en vanskelig abstraktion at håndtere, dér midt i behovet for lidt spændende magi, og det har vi jo set talrige morsomme eksempler på – bare du ikke pludselig begynder at ”føle” dig som Napoleon..;)
Fabler er jo også helt forrygende læsning, tænk bare på Ringenes Herre af Tolkien, hvor verdensbilledet og hovedpersoners karakteregenskaber selvfølgelig må ha visse realistiske præg for identifikationens skyld, så vi kan snøfte os gennem særlige passager, eller med buldrende hjerte læse os ind i henrykkende eller forargende situationer. Fablen ka udover være underholdende også lære os lidt om god og dårlig moral, med mystiske trolderoller, alfer og gode prinser der indbyrdes kæmper i en mystisk verden fyldt med kærlighed og ondskab, der ligefrem kan få os til at associere og lære nyt om os selv; men uden sproget, ingen mystiske verdener Arne, og sproget betinges af din evne til eksistens, uanset hvor følsom en troende du end er – er der så også trolde og prinsesser i din fabel? ;)
mvh Simon
|
|
|
|