|
2
registrerede Hanskrist
,(1 usynlig),
28
gæster og
157
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Angst – Tro – Håb – Kærlighed
|
Hej Arne..
”Og jeg har set lidt på denne omtale hans bog.”
- Var bare en anvisning til (for mig) god læsning, fordi tanker du gør dig og jævnligt optar op i tråde, også kommer til udtryk i Günter Grass’ livserfaringer, overvejelser og værdisyn fra en samtid du muligt genkalder dig. ”Løget” er første del af en trilogi der måske ku’ ha din interesse, læseoplevelsen ligger selvfølgelig i selv at læse ham, ja måske husker du Bliktrommen; hvorefter bl.a. Øhrgaards tanker, idéer og essays (om Grass) måske har betydning.
”Jeg mener, at her taler du om noget, som ingen kender.”
- Javel ja ;)
”individer ikke har evnerne til at opfatte, forstå eller overskue "det eksisterende virkelighedens fænomen: verden i sig selv."
- Pointen var, at begreber du anvender, må ha reference til noget med evne til eksistens, begreber som fx ”ikke-verden” er foruden. ”Tingene i sig selv” er en filosofisk betragtning, ikke en naturlig tilstand, og har som sådan ingen betydning for naturen som den ér og udtrykker sig, mens den kan afspejle hvordan vi reflekterer over betragtninger. Det væsentlige her er, at hvis du mener dine indtryk af naturen, har naturen selv som referent, da kan du selvfølgelig kommunikere dine indtryk med succes. Det samme gælder spørgsmål, som må ha en referent til andet end bare en forestillingsverden.
Grunden er selvfølgelig, at du implicerer videnskaber i dine betragtninger om dels menneskets kapacitet (langt ude i fremtiden, men på nuværende grund) og dels hele universet (som det jo ér, netop i kraft af evnen til eksistens – dvs. i forhold lyshastighed), men ingen som helst grund angiver for dine betragtningers relevans, altså hvad det rent faktisk ér du taler om, uden for dig selv. Ligesom du jo heller ikke angiver anden grund for menneskets umulige erkendeevne, end at du ikke tror, at mennesker, osv.
Derfor skrev jeg netop, at du i stedet for at rode molevitten sammen, skulle skille den ad, så der kom lidt mere overskuelighed omkring det du søger at kommunkere.
”Men hele problematikken omkring dét at opfatte og forstå verden er for mig egentlig slet ikke så alvorligt.
Det er tilstrækkeligt for mig at opfatte at verden ER (mig selv medregnet), og jeg er opmærksom på modsætningen hertil: at verden ikke ER.”
- Vigtigere endnu, at vi ved hvad det ér vi kommunikerer, altså, at sanseindtryk ikke forvirres ind i beskrivelsen af æblet, hvormed æblet kommunikeres med succes – hvorefter man jo sagtens kan tale om forskellige sanseoplevelser, man skal bare lige vide at det er æbler man taler om, ik? ;)
”Til gengæld giver det mig - synes jeg - mere ro og harmoni (og kærlighed) i tilværelsen at erkende, at der er meget, jeg ikke ved.”
- Her er du for mig at se igen på bærtur, for kærlighed er jo en sanseoplevelse der rettes mod noget bestemt (en referent), hvorfor erkendelse af uvidenhed vel dårligt kan være referenten. Er det derfor ikke snarere tværtom, at det kendte skaber harmoni, med mulighed for kærlighed?
”Og guder behøver jeg heller ikke - det ufattelige vidunder: at verden ER finder jeg fuldt tilstrækkeligt - og at leve - alt, hvad jeg kan - i dette vidunder, det er - ja - vidunderligt - oplever jeg (også både med og uden "nytteværdi").”
- Der begynder at tegne sig et billede af en livsglad mand ;)
mvh
Simon
|
|
|
|
