|
Skribent: ole bjørn
Emne: Re: Angst – Tro – Håb – Kærlighed
|
Opgiv det Simon. Det er som at slå vand på en gås. Arne har sit helt eget private sprog, som kun han taler, og han plukker tilfældige sætninger ud af deres sammenhæng, og tillægger dem altid en anden betydning end forfatteren.
Mirakler er begivenheder, der strider imod naturlovene, så Arnes "mirakuløse verden" har intet at gøre med det univers, vi andre lever i. Hans påståede "kærlighed til verden" afspejler sig heller ikke i hans handlinger, så den er ligeså blot en fantasi i hans formørkede sind.
Uanset hvad du derfor skriver, så er det blot noget, som Arne vil erklære sig uenig i, for midt i sin grænseløse tilbedelse af uvidenheden føler han sig også klogere på livet end alle andre mennesker, han diskuterer med, det være sig professorer, andre troende eller ateister.
Mvh
Arnes stadig tålmodige dansklærer Ole Bjørn :o)
(P.S. Som måske er den eneste her, som forstår Arnes sprog.) 
|
|
|
|
