|
1
registreret
(1 usynlig),
28
gæster og
1453
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Angst – Tro – Håb – Kærlighed
|
Hej du..
”I sin yderste konsekvens er der ingen objektiv virkelighed, alle fortolker vi det, som vi ser og derfor lever vi i hver vores selvskabte "virkelighed".
- Virkeligheden er netop yderst objektiv, at vi kan opleve og kommunikere indtryk fra trykimpulser på sanseapparatet, indebærer skam ikke at vi ikke lever i en objektiv virkelighed – og refleksioner fra hændelser ved instrumentel registration sir noget om hvordan vi rent faktisk evner at tænke den objektive virkelighed, men ikke så meget om vores sanseverden. Så det er ikke helt rigtigt, det du der siger.
”Dette er også den yderste konsekvens af det, som hinduerne kalder "maya".
- Som netop er et udtryk for evnen til systematisk tænkning, at sætte virkeligheden i system, at organisere virkeligheden i – ind imellem smukke – systematiske helheder.
”Tanken er død og dum som et bræt, men skelneevnen er begyndelsen til intelligens”.
- At holde tanker udfra hinanden er hverken dødt eller dumt, men udtryk for (tænkeligt) liv.
”Hvis man forstår at lytte kan man umiddelbart høre om noget er sandt eller falsk”.
- Nej, dette er netop et falskt udsagn.
”Det er meget vigtigt, at kunne høre om noget er falsk. Efterhånden som det falske falder bort er kun sandheden tilbage”.
- Sandheden er en egenskab ved udsagn, ikke sanserne. Det er mere deduktion du tænker på der.
”At se og lytte er den højeste form for handling og man kan ikke se og lytte medmindre tanken er stille”.
- Du bevæger dig her ud i idéer om sandheden, og det er uklart hvad der menes med ”tanken er stille” – sandsynligvis lidt kæleri med (transcendental) meditation? – men hvis ikke der ka’ registreres tænkeevne, er manden objektivt set, sandsynligvis død..;)
”Det undrer mig, at du og HansKrist konstant prøver at skabe en OS-DEM konflikt med Ole Bjørn og Simon, jeg troede, at det var det i brokkede jer over. Dit indlæg og HansKrist's indlæg på chatten viser, at det er jer selv der skaber det.”
- Ja, men det er jo ingen nyhed. Arne har siden religionsdebatten været lidt mopset på mig over min kritik af hans spørgsmål, som et udtryk for en ligegyldig systematisk tænkning over livet, der udover den intet viser om livet, kun viser noget om en religiøs tænkning vi finder i alle kultursamfund.
Hvad jeg siger er, at det hverken er ”store spørgsmål” eller særlig interessant tænkning han fremmer, alt er set hundredvis af gange og længe før han begyndte på sin serenade, samt, at han bare er fortsat ud af tangenten uden ophør.
Jeg ved så ikke om i andre synes det smager af kulturberigelse, at se sådan en omgang uselvstændig vås gentaget i repriser, men jeg synes altså det er det rene knald i potten, og har da masser af gange anbefalet Arne en helt anden tænkning i sproglig tilgængelig litteratur; og dermed mener jeg sådan set bare, en litteratur der faktisk fortæller noget, en interessant historie der beretter noget væsentligt anderledes end den systematik han åbenbart er blevet udsat for, som i øvrigt er vidt anerkendt og altså ikke bare nogens forsøg på at lyde didaktisk og intellektuel. Imidlertid har kun denne kredsen omkring et ganske lille punkt interesseret Arne, et punkt vi må betragte som religioners dogmer – som selvfølgelig også forefindes hos enkelte psykologer og filosoffer – og som rent faktisk viser at han står bomstille, og er måske så netop indbegrebet af hvad der menes med ”tankens stilhed”, selv om han altså konstant genskriver samme sætninger.
Men der ér faktisk en forskel at mærke sig Mich. Ole har fx ligesom jeg en ganske sund og helt almindelig interesse for hvad der sker i verden omkring os, indtryk af verden der er værd at tale om, og det er dén slags indtryk, der ka’ gøre debatter til et rigtigt interessant sted at tilbringe tiden – i modsætning til det religiøse selvæderi vi ser hos Arne og hønsemanden dér, der selvfølgelig viser noget om deres personlige behov, men behov de vel at mærke projicerer ud på verden og andre mennesker, som om der var tale om noget usædvanligt og ikke før set. Så der ér m.a.o. et dem/os, for såvel som der findes menneskelige forskelle og ligheder, findes der også uens og identiske synspunkter.
Jeg selv har ikke dette behov du dér ser, for at bade i mig selv fra solen står op til den går i seng, men ligefrem at sidde på en debat og projicere lidt aftenskolereligion og psykologi ud på livet og menneskets natur, som var der tale om en ekstraordinær psykologi og filosofi, dertil er der altså endnu et stykke vej endnu. Ikke sagt for at virke nedladende, udelukkende fordi begge surmulere dér jo er så komisk selvoptagede, som kun et par aftenskoleherrer kan være det, nylig hjemkommet fra kursus og efter at ha’ opdaget en sammenhæng mellem begreberne om og verden/mennesket selv ;)
De sidder begge fast i samme psykogene selvæderi du så på religionsdebatten, som de sikkert fortsat hygger sig lidt på, når der er brug for et frikvarter fra kommentarer de finder så ubehagelige – hverken Ole eller jeg støtter dem i deres fiktive identitet som guddommelige åndrigheder, og det har de det lidt svært med. Men i grunden tror jeg Arne har det som en fisk i vandet, du ka’ være sikker på han havde forladt debatten hvis han følte sig rigtig ilde behandlet. Hans lille psykodrama er bare et skuespil og har ligesom hans trosbekendelser intet at gøre med debat.
”Det ville være rart hvis du holdt op med konstant at klynke og forsøge at lave Ole Bjørn og Simon om til noget andet end de er.”
- Missionærer klynker jo altid når de gennemskues, enkelte har dog så tilpas med humor at de klynker til fælles fornøjelse! ;)
mvh & god weekend
Simon
|
|
|
|
