|
1
registreret
(1 usynlig),
46
gæster og
151
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Arne Thomsen
Emne: Re: SYNKRETISME
|
Jeg er bestemt ikke tilhænger af fremmedord - især ikke, hvor de godt kan udtrykkes på et almindeligt dansk, som alle forstår - så jeg skynder mig at oversætte synkretisme til det, at sammenblande/forene især religioner.
Jeg har set kristne, der forholder sig hertil med den dybeste afsky - også selv om den kristne jul og vintersolhverv er to yderst forskellige ting, som nok alligevel - afsky eller ej - blandes/forenes i de fleste danskeres bevidsthed.
Indenfor den stærkt splittede kristendom, hvor hver gren ikke vil vide af de andre, optræder der dog alligevel enkelte forsøg på at skabe enhed (økumeni), som det bl.a. kommer til udtryk i de såkaldte Taizé-gudstjenester, men mellem store religioner, som kristendom og islam, er der stort set ingen tilnærmelse, mens denne afvisning af "de andre" vist er mindre markant indenfor hinduismen og buddhismen.
Hvorfor vælger mere end 80 % af danskerne at være kristne - i den forstand, at de er medlemmer af den luthersk-evangeliske folkekirke?
En uvildig undersøgelse af det spørgsmål er vist aldrig blevet foretaget, men mit gæt vil være, at det primært er traditionens magt (som dog er aftagende - færre end halvdelen af børn i København bliver kristent døbt, har jeg set).
Traditionen viser sig vel især deri, at de fleste - via forældrene - automatisk er medlem af folkekirken, hvorfor der skal en aktiv handling til for at melde sig ud, hvad de færreste får taget sig sammen til - trods det, at der er ganske mange penge at spare i kirkeskat.
Desuden viser traditionen sig også derved, at kirken stort set har monopol på at begrave de døde.
Men hvis vi så går et skridt videre og spø'r, om der er andre grunde til medlemsskabet - f.eks. kristen tro - så tror jeg, at de fleste ikke har sat sig ret meget ind i, hvad kristendom i Danmark står for, ligesom jeg gætter, at de heller ikke har ret meget anden tro end: "Der er mere mellem himmel og jord -" (og det skal man bestemt ikke kimse ad, synes jeg).
Så er det, man kunne spørge, synes jeg - her i det tredje årtusind efter vor kristne tidsregning - om ikke tiden er ved at være inde til lidt mere udsyn - nu hvor vi, via TV og Internet, kan følge med i stort set alt, hvad der foregår på denne klode.
Der er mennesker, der end ikke tror på "mere mellem himmel og jord".
Er det rimeligt at de er medlemmer af noget evangelisk-luthersk?
Egentlig burde de vel udelukkes?
Der er vistnok er flertal af danske folkekirkemedlemmer, som tror på reinkarnation, hvilket mig bekendt er uforeneligt med den lokale form for kristendom.
Burde de ikke også udelukkes?
Og burde det ikke gøres nemmere for os mennesker i dag frit og ubundet af tradition at kunne vælge mellem de mange religiøse idéer og tilbud, som findes rundt om på kloden?
Og hvorfor skal det være så stift, sådan at man kun kan tilslutte sig én religion - og dermed tvinges til at vælge de andre fra?
Hvorfor kan man ikke lave sin egen sammensætning (synkretisme)?
Tænk, hvis noget lignende gjaldt indenfor, hvad vi spiser?
En sådan ensretning var der vist ikke mange, der ville finde sig i.
Det diskuteres meget, om vi skal skille stat og kirke (og dermed tage endelig afsked med Harald Blåtands tvangskristning af os), og de fleste er vist ret godt klar over, hvad det med tiden ender med.
Men man kunne også gå en anden vej, og i stedet gøre folkekirken til folkets kirke, hvor det er medlemmerne, der bestemmer religionen - og ikke præsteskabet.
M.v.h. Arne.
|
|
|
|
