|
1
registreret
(1 usynlig),
15
gæster og
165
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Hanskrist
Emne: Re: Den religiøse spirituelle dimension
|
Arne:
At det kristne menneske skulle "modtage visdom givet af Gud", det er for mig store ord - alt for store.
jamen det er nøjagtig definitionen af det Åndelige, og det sjælelige.
Det sjælelige er det mennesket selv kan erfare, indse og tænke sig til via sine naturlige sanser og fornuft, forstand.
Men derudover eksisterer også en anden kilde til erkendelse og erfaringer, som ikke stammer fra os selv, men som på Ekstatisk overvældende vis griber og henrykker os i vores center, hjerte, i vores sjæl og eksistens så vi forvandles og genfødes, bliver helt nye mennesker. Jungs lære om det ubevidste har ført klinisk empirisk bevis for alle disse arketyper guddommelige sjælskræfter der gemmer sig i det ubevidste, her findes en Visdom (og HEALING og HERLIGHED)) fra Gud eller det ubevidste vi modtager, er modtager af, og altså ikke selv har skabt gennem vores egen sjælelige forestillingskraft (det er altså ikke hjernespind noget vi selv har forestillet os).
Ja det er definitionen på det Åndelige, på Spiritualitet.
Paulus's store fortjeneste er sin Kristologiske Antropologi, hvem vi mennesker er i Gud, er i vores ENTUSIASME - er i vores "i Gud Væren", er når vi er i Gud - er når Ånden er over os og griber os - når Glæde og Ekstatisk Begejstring, Engagement og Entusiasme Henrykker os. Nogle mennesker der er født spirituelt begavede har en god kontakt hertil, og de har derfor let ved at forstå andre der har lignende Åndelige Spirituelle Erfaringer, som fx Jung og undertegnende øjeblikkeligt forstod hvad Paulus skriver i 1 Kor 2 fordi det svarer præcist til hvad vi også selv har utallige Erfaringer med..
Det sjælelige mennesker er i sig selv og kan her nyde hvor underfuldt skabt det er og hvor rig en verden det har adgang til via sine naturlige sanser og fornuft, men det Åndelige menneske har evnen til på Ekstatisk vis at Henrykkes og være "ude af sig selv" uden at miste sig selv, for at tidløshed og uendelighed, eller det evige og Gud kan fylde os i hjerte og sjæl, kan gribe og besætte os, fødes i os, komme os nær, så vi lære Gud og det guddommelige at kende, og ja hvem vi mennesker er i Gud, er i Gud Helligånden, er i Sønnen, er i Kristus.
Kristendom er at Gud kommer til os igennem Åbenbaringer (og alle Åbenbaringer er EKSTATISKE - fordi hvis ikke, er det hjernespind). Guds Ånd er Visdom og Åbenbarings Ånd, hvor vi lærer Gud at kende og hvem vi er i Gud, som Guds Børn - de nye skabninger vi er i Kristus.
Hvorfor foregår Åbenbaringer, og det Åndelige Spirituelle, altid gennem EKSTATISK VIRKSOMHED - jo fordi det pr definition tilhører de erfaringer hvor vi TRANSCENDERER eller "er ude over og af os selv" (uden at miste os selv) for at Gud og Guds Åbenbarings Ånd og Visdoms Ånd, kan fødes i os, for at Evigheden og Evigt Liv Gud kan gennemstrømme og forvandle os, kan overklæde os, vinde skikkelse i os, forme os. Dette er kristendommen i en nøddeskal at Gud og Guds Åbenbarings Ånd, og det guddommelige kan inkarnere os, komme til os, gøre sig gældende i os. Gud der fødes i os hvoraf opstår muligheden for at vi fødes i Gud og af Gud og Guds Ånd, som nye skabninger.
"om dette taler vi ikke med ord, som menneskelig visdom har lært os, men med ord, som Ånden har lært os, og vi tolker det åndelige for åndelige" siger Paulus og deri har Paulus ret, jeg kan få en samtale med Jung og Paul Tillich og Nicolai Bedrdyaev og Rudolf Steiner og mange andre herom, men ikke med Arne der ingen Åndelige erfaringer har af Gud og Guds Åbenbarings Ånd eller Gud Helligånden har i sit liv.
Og når Arne vil drøfte disse forhold og erfaringer, drøfter han det ud fra sin fornuft alene, og ikke ud fra Åndelige Erfaringer af Gud i sit liv, fra Guds Åbenbarings Ånd i sit liv. Og nu når Arne ikke har disse erfaringer, hvordan skulle han så kunne tale med herom, det er som Paulus siger, en umulighed.
Er det ikke bare noget du påstår om Arne??? Nej nej - det er hvad Arne selv påstår og hævder hver gang snakken falder på de Åndelige Spirituelle erfaringer af Gud og Guds Åbenbarings og Visdom og Herligheds Ånd. Ikke bare påstår Arne at han ikke kender nogetsomhelst dertil, han hævder også at det er tomme svulstige intetsigende ord, hvad Jesus og Paulus og HansKrist og Jung og millioner af kristne beretter om.
Skal vi ikke bare lade Arne leve i uvidenhed.
|
|
|
|
