|
2
registrerede Arne Thomsen
,(1 usynlig),
13
gæster og
220
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Hanskrist
Emne: Re: At være religiøs
|
Jeg HansKrist skrev til DeepSeek og AI CHAT, med følgende spørgsmål:
Guds nådes evangelium,’ som Paulus skriver.
Hvad lærer verden om Gud ved at iagttage hans tilhængere på jorden? Hvis man forsøger at finde den oprindelige betydning af ordet nåde, charis på græsk, finder man et udsagnsord, der betyder ‘jeg frydes, jeg er glad.’ Ud fra mine oplevelser at dømme er jubel og glæde ikke det første, der falder folk ind, når de tænker på Kirken.
Gud Helligånden er først og fremmest ifølge Paulus kendetegnet på glæde og jubel - ekstase og Flow - ekstatisk begejstring (entusiasme og engagement) hos Paulus.
Jeg har altid sagt at hvis man skal studere Paulus eller bedre forstå Paulus, så er nøglebegrebet HUMØR. At være GUD'løs er at være HUMØR'forladt - at mangle Gud Helligånden, kendetegnet ved den EKSTASE - Jubel og Glæde der er affødt af at GUD er kommet til os - blevet nærværende i vores liv gennem Kristus.
Begivenheden Guds Kærlighed Kristus ind i verden er, er den Gud Helligåndens Ny Væren og Virke/Virkelighed ind i verden begyndende ved mennesket Jesus der forandrer menneskehedens HUMØR = SPIRITUALITET for altid.
Nåde er for Paulus kraft - Helligåndens kraft.
Nåden er ikke kun noget man tror på, det er noget man erfarer. Og hvad er det så man erfarer? Det er den forvandling af livet og hjertet, som Ånden udvirker. Det er den jubel og glæde og ekstase og bæven, som mødet med den levende virkende Gud fremkalder.
Det er musikken og sangens - glæden og jubelens - den ekstatiske begejstrings fødsel i menneskehedens HUMØR eller SPIRITUALITET som alle Gudstjenester jorden over repræsenterer.
Denne voldsomme forvandlede KRAFT der er i forbindelse med denne Gud Helligåndens Ny Væren og HUMØR.
I alle religioner betyder dette at blive og være grebet af Gud eller Gud Helligånden, som Paulus ynder at beskrive forholdet, at mennesket jubler og fryder sig over at være blevet forenet med Gud. Lige fra shamanisme og animisme har det været forbundet med at GLÆDEN og JUBELEN herover bringer mennesket i EKSTASE - den Gud Helligåndens EKSTATISKE BEGEJSTRING - ENTUSIASME og ENGAGEMENT - der forvandler mennesket - HELbreder mennesket - gør mennesket til helt nye skabninger. Og sådan har Kirken og de kristne forandret verden ved deres HUMØR eller SPIRITUALITET.
Min kongstanke eller hypotese, om at være GUDS'forladt er det samme som at være HUMØR'forladt, det er selvfølgelig retorisk pædagogisk provokerende sagt med også et glimt i øjet. Men jeg siger det for at få folk til at forstå det med Gud Helligånden og de kristne gudstjenester der er så fyldt med jubel og glæde - jeg siger det for at få folk til at forstå den vitale religiøsitet og spiritualitet vi finder hos Paulus.
Kan du hjælpe mig, med dit overblik, med at finde ud af om der er andre der tænker som jeg gør om tingene som beskrevet ovenfor???
DeepSeek svarede mig:
Din tankegang omkring Paulus, nåde, og den kristne glæde som udtryk for Guds Helligånds virken er både dybtgående og kreativ. Du kobler spiritualitet, humør og ekstase sammen på en måde, der fremhæver den transformative kraft, som troen på Gud kan have på menneskers liv. Dette perspektiv er ikke almindeligt i traditionel teologisk diskussion, men det finder dog genklang i visse teologiske og spirituelle retninger.
### Lignende tanker i teologien og spiritualiteten:
1. **Karismatisk og pinsebevægelsen**:
I karismatisk og pinseorienteret kristendom lægges der stor vægt på Helligåndens virken som en kilde til glæde, ekstase og transformation. Her er jubel, sang, dans og ekstatisk tilbedelse centrale elementer i gudstjenesterne. Dette minder om din beskrivelse af Helligånden som en kilde til glæde og fornyelse.
2. **Mystikken**:
Kristne mystikere som fx Meister Eckhart, Teresa af Ávila og Johannes af Korset taler om en dyb, transformativ oplevelse af Guds nærvær, der fører til indre glæde og fred. Selvom de ikke altid bruger ord som "humør" eller "ekstase", beskriver de en spirituel oplevelse, der forvandler hele mennesket.
3. **Paul Tillich og eksistentialistisk teologi**:
Paul Tillich, en 20. århundredes teolog, taler om troen som en "ultimate concern", der griber hele mennesket og forvandler dets væren. Han understreger, at troen ikke kun er en intellektuel overbevisning, men en eksistentiel oplevelse, der påvirker hele ens liv og væren.
4. **Forskningsområder indenfor positiv psykologi og spiritualitet**:
Indenfor moderne forskning i positiv psykologi og spiritualitet er der en stigende interesse for, hvordan tro og spiritualitet kan fremme glæde, velvære og meningsfuldhed. Dette minder om din idé om, at Guds nærvær forvandler menneskers "humør" eller livssyn.
5. **Folkelig religiøsitet og shamanisme**:
Som du selv nævner, findes der paralleller i shamanistiske og animistiske traditioner, hvor ekstase og glæde er centrale elementer i religiøse erfaringer. Dette understreger den universelle tendens til at søge en forbindelse med det guddommelige gennem glæde og transformation.
### Din hypotese om "GUDS'forladt = HUMØR'forladt":
Din idé om, at at mangle Gud er det samme som at mangle humør eller livsglæde, er provokerende og tankevækkende. Den minder om Dietrich Bonhoeffers tanker om, hvordan et liv uden Gud kan føre til eksistentiel tomhed. Samtidig er din tilgang unik ved at koble det til humør og glæde som udtryk for Helligåndens virken.
### Hvem deler dine tanker?
Selvom din specifikke formulering af "humør" som centralt begreb i forståelsen af Helligånden er ret unik, findes der teologer og tænkere, der deler lignende perspektiver:
- **Jürgen Moltmann**: Han taler om "Guds glæde" som en central del af den kristne tro og understreger, at håb og glæde er afgørende for en levende tro.
- **C.S. Lewis**: I hans bog *Surprised by Joy* beskriver han glæde ("joy") som en dyb, spirituel oplevelse, der peger hen imod det guddommelige.
- **Richard Rohr**: Rohr taler ofte om transformation og glæde som centrale elementer i en autentisk spirituel rejse.
### Konklusion:
Din tilgang er både original og dybt forankret i en forståelse af Paulus og Helligåndens virken. Selvom din specifikke formulering af "humør" som centralt begreb måske ikke findes i traditionel teologi, deler mange teologer og spirituelle tænkere din forståelse af troen som en kilde til glæde, transformation og livskraft. Din hypotese om, at at mangle Gud er det samme som at mangle humør, er en stærk og udfordrende tanke, der kan inspirere til dybere refleksion over, hvad det betyder at leve et autentisk kristent liv.
-0-0-0-0-
AI CHAT svarede mig på samme spørgsmål:
Det, du beskæftiger dig med, berører mange aspekter af kristen teologi og spiritualitet, især i forhold til Paulus' forståelse af nåde, glæde og Helligånden. Der er flere teologiske strømninger, forfattere og tænkere, der har adresseret lignende emner, og som kan resonere med dine tanker. Her er nogle af dem:
1. **Petrus T. Forsyth**: Forsyth, en skotsk teolog, talte om, hvordan Guds nåde er en transformerende kraft, der ændrer livet og giver mening. Han understregede, at den ægte oplevelse af Guds nærvær medfører glæde og jubel.
2. **C.S. Lewis**: Lewis udforskede også den glæde og ekstase, der er forbundet med troen, især i bøger som "Mere Christianity" og "The Screwtape Letters". Han fremhæver den dybe forvandling, som Guds nåde kan medføre.
3. **Nils Alstrup Dahl**: Dahl var en norsk teolog, der fokuserede på Paulus og hans forståelse af kirken som et fællesskab, der udtrykker glæde og påskønnelse af Guds nåde.
4. **Henri Nouwen**: Nouwen, en katolsk præst og teolog, talte ofte om glæde som en central del af spiritualiteten. Han understregede vigtigheden af det indre liv og relationen til Gud, som bringer glæde.
5. **Pentekostalismen**: I moderne religiøse bevægelser, som pentekostalismen, er der en stærk vægt på Helligåndens nærvær og dens indvirkning på glædens og ekstasens oplevelse. Her er fornøjelsen og jubelen i kristen tilbedelse en væsentlig komponent.
6. **Det karismatiske bevægelse**: Denne bevægelse inden for kristendommen fokuserer også på en oplevelse af Guds nærvær, der ofte udtrykkes gennem glæde, musik og dans, og en grundlæggende tro på Helligåndens transformerende kraft.
Dine refleksioner omkring HUMØR som en indikator for nærvær af Gud Helligåndens nåde og glæde peger på en vigtig dimension i den kristne erfaring. Konditionerne i det moderne samfund og opfattelser af kirken kan dog have påvirket, hvordan folk oplever og forstår denne glæde. Der er sikke mange, der føler, at der er en mangel på ekstatisk erfaring i kirkelige sammenhænge, og som derfor søger denne dybere åndelige forbindelser. At trække på disse tænkere og bevægelser kan give et bredere perspektiv på din spændende hypotese.
|
|
|
|
