|
2
registrerede Arne Thomsen
,(1 usynlig),
207
gæster og
194
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Hanskrist
Emne: Re: At være religiøs
|
Arne:
Dét (at være religiøs) har jeg hidtil opfattet som dét at have bundet sig til én bestemt religion og dens dogmer, og det har jeg egentlig altid opfattet som ”en vej til tryghed og inspiration i en troet sandhed”.
Tro og det religiøse stammer fra Paulus. Tro er et begreb Paulus kæder sammen med det religiøse. Men det betyder ikke at man tror noget fx en sandhed. Sandhed eller Sandheden er en Åbenbaring vi modtager fra Gud - ikke noget vi ved egne mentale fantasifulde trosforestillings kræfter tror os frem til i hovedet eller bevidstheden på os selv. Så er det hjernespind som Tikka har opdaget dette at være.
Nej TRO og TROEN i en religiøs paulinsk kontekst betyder noget andet end hvad vi i dag forbinder tro med. Læs efterfølgende citationsboks for at forstå hvad TRO og TROEN dækker over.
Paul Tillich:
The worth "faith" cannot be applied to the Christ unless it is taken in its biblical meaning of a Spiritual reality in itself.
The faith of the Christ is the state of being grasped unambiguously by the Spiritual Presence.
Faith is an act of a finite being who is grasped by, and turned to, the infinite.
Faith is being grasped by an ultimate concern, or in the grip of something which is of infinite seriousness for me which surpasses life and death.
TRO er et guddommeligt værk i os, som forvandler og føder os på ny ud af Gud. Den døder den gamle Adam, og gør os af hjerte, sind, tanker og alle kræfter til helt andre mennesker.
Oh, troen er i sit væsen en så levende, skabende, virkende og mægtig ting, at det er umuligt, at den ikke uafladeligt gør godt. Den spørger heller ikke, om der er gode gerninger at gøre, men inden man når at spørge, har den gjort dem og er altid virksom. Citat slut (hentet fra luthers fortale til Romerbrevet)
Faith is further the 'mighty creative thing' in us and the strongest of affects, most closely akin to the Greek 'enthusiasm' It even takes over all the functions which all 'enthusiasts' from Paul onwards have ascribed to the 'the Spirit'; for it is 'faith' that transform us inwardly and brings us forth anew. Rudolf Otto i sin redegørelse for Luther.
Arne:
I denne tradition er religiøsitet, genuin religiøsitet vel at mærke, ikke et barn af Penia, men af Poros (se omtalen i kronikken). Den fødes, når de basale materielle, sociale og intellektuelle behov er blevet opfyldt. Først når man ikke længere behøver at tænke på penge, krop og karriere, er man fri, på græsk skole, til at hengive sig til Gud eller til kontemplationen af det guddommelige.
Sjovt du skriver dette Arne, fordi jeg netop har tænkt at skrive til dig at dine tanker er præget af at du er pensionist og ikke har et arbejde som din krop skal kunne udføre og du ingen økonomiske problemer overhovedet har. Dine tanker mangler den friskhed og dynamiske kreativitet (skabende kraft) der kommer fra et menneske der må holde sig selv og sin krop i form for at kunne arbejde og tjene økonomisk til livets ophold. Tydeligt du eller dine tanker bære præg af passivitet, passive betragtninger på verden og ud over verden.
Hos dig fornemmer man kun disse passive betragtninger - man fornemmer ikke et menneske der er tvunget til et engagement, eller som står i et engagement, der kræver en aktiv kreativ arbejdsindsats for at komme igennem livet.
Paulus sagde fra overfor de arbejdsfrie græske filosoffer og deres ideer om det guddommelige. For Paulus (og de første kristne) var teologi eller det med Gud og det guddommelige religiøse åndelige - noget der hørte hjemme hos den del af befolkningen der var engageret i, gennem en daglig aktiv fysisk arbejdsindsats, at kunne opretholde eksistensen. Netop derfor betyder de fysiske HELbredelser så til overmål meget hos Jesus og Paulus. Og dette at arbejde - begge tilhørte de den arbejdende del af befolkningen hvor hverdagen var en kamp for at holde sult og fattigdom fra døren. Da også derfor kristendommens succes - den talte til almindelige mennesker - der måtte opretholde eksistensen gennem en daglig aktiv arbejdsindsats.
Det samme med Karl Marx også han havde ikke noget til overs for de arbejdsfrie teologer - han ville som Paulus have flyttet fokus over på den almindelige befolkning og dets nødvendige engagement gennem en aktiv arbejdsindsats at kunne opretholde eksistensen.
-0-0-0-
Passive betragtninger fra arbejdsfrie græske filosoffer eller vore dages pensionister finder jeg uinteressante. Hvorfor? Fordi de kun videreformidler passive betragtninger om verden og livet. Der er ingenting om sjæls kræfter og energier der skal stå mennesket bi i dets helt nødvendige engagement for at opretholde eksistensen gennem en arbejdsindsats der beror på at kroppen er sund og rask - vitalt.
Du har mange desværre kun passive betragtninger om verden - hvorfor jeg igennem årene med dig har følt mig frustreret også derfor jeg har efterlyst de spirituelle sjælskræfter og åndelige energier vi mennesker henter gennem Gud - gennem vores "i Gud Væren" - altså entusiasme og ekstatiske begejstring og engagement.
Grunden til at du ikke har brudt dig om Paulus er uden tvivl at alle hans tanker og ideer stammer fra mandens meget dynamiske SPIRITUALITET - hvor store åndelige sjælskræfter er i spil - kommer i spil - kendetegnet ved overmål stor ekstatisk begejstring, hvidglødende åndelig entusiasme (i Gud Væren") og engagement.
-0-0-0-
Jeg tror nogle mennesker kun kan forbinde det religiøse åndelige spirituelle med noget passivt (passive betragtninger). Og det de fleste mennesker desværre i dag.
Ingen kan forbinde det religiøse åndelige spirituelle med dynamisk skabende kreativ aktivitet og arbejdsindsats.
Men sådan var det for Jesus og Paulus - deres engagement og entusiasme og ekstatiske begejstring rettede sig mod den hårdt prøvede arbejdende (og de mindst priviligerede) del af befolkningen.
Hverken Jesus eller Paulus var arbejdsfrie - uden nød (fattigdom) og materielle og kropslige behov, ja de var endda ikke bare præget men også mærket/stemplet af disse eksistentielle forhold der gælder den jævne befolkning - eller folket - og nøjagtig var det folkets ønsker og drømme og behov som både Jesus og Paulus stillede sig solidarisk med.
|
|
|
|
