1
registreret Arne Thomsen
12
gæster og
79
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Hanskrist
Emne: Re: Tro
|
Status
Arne:
5 er jo netop meget lig det, jeg er kommet frem til - bl.a. ved at skrive her på Trosfrihed.dk.
5: Gud er kærlighed ”Gud er kærlighed” (Johannes’ Første Brev kap. 4,8). Det er den særlige kristne tolkning af Gud, og treenighedslærens grundlag. For kærlighed kan kun forstås som det, der bliver til i forhold til en anden eller andre. Kærlighed er interpersonel. I den kristne forståelse af Gud, er Gud derfor også Faderen. Jesus kalder Gud for sin far: ”Jeg og Faderen er ét” (Johannesevangeliet kap. 10,31). I Jesu person, hans forkyndelse og liv kommer Gud selv til udtryk. Guds væsen kommer til udtryk i Jesu levede liv. Derfor kaldes Jesus ”Guds søn”.
5 er jo netop meget lig det, jeg er kommet frem til - bl.a. ved at skrive her på Trosfrihed.dk.
Hvad har Arne så skrevet her på Trosfrihed (se under (1)*) - her et udpluk:
Vi mennesker og vore religioner har forestillinger om Gud som en person, der ligner et menneske - endda som oftest af hankøn. Mig forekommer dette at være naivt og snæversynet - en nedgøring af det guddommelige,
Noget af en omvendelse Arne har været ude for hvis det er punkt 5 (Henning Nørhøj) som Arne siger "jo netop er meget lig det, jeg er kommet frem til"
Jeg håber fremtiden vil afsløre om det virkelig er punkt 5 (Henning Nørhøj) Arne er nået frem til og man må derfor gå ud fra at (1)* som ellers tidligere har været Arne's fremførte synspunkter vil blive elimineret.
Nå men er Henning Nørhøj's punkt 5 det Arne er nået frem til - så venter der os en hel ny Arne i fremtiden.
(1)*:
Arne:
Er det meningen, at vi mennesker skal forstå - hvad vi kalder - Gud? Jeg tror det ikke!
Jeg spilder ikke kræfter på at spekulere over, hvad det guddommelige er. Det evner jeg jo alligevel ikke - og har jeg jo egentlig ikke behov for at vide - ja, måske er det endda hovmodigt at "kloge sig" på dét
agnostisk panteist
Vi mennesker og vore religioner har forestillinger om Gud som en person, der ligner et menneske - endda som oftest af hankøn. Mig forekommer dette at være naivt og snæversynet - en nedgøring af det guddommelige, så det kan rummes i menneskelig bevidsthed. For mig er Gud eller det guddommelige noget langt højere, noget som menneskelig bevidsthed ikke kan rumme og - tror jeg - heller ikke skal forsøge at rumme.
Men jeg oplever/fornemmer noget guddommeligt i verdens væren - enkelt og ligetil - umuligt at fornægte - men uden at kunne sætte ord på.
Jeg har nok aldrig bedt til nogen Gud
i denne kærligheds-sammenhæng er vi mennesker på denne klode, i denne galakse, dette univers jo nærmest en ubetydelighed
anser jeg for åndshovmod: at det ikke tilkommer os mennesker at søge at forstå, hvad vi kalder Gud.
Mange Kærlige Hilsner HansKrist
|
|
|
|