|
1
registreret
(1 usynlig),
28
gæster og
1453
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Hanskrist
Emne: Re: Tro
|
Arne:
Jeg har mistanke om, at visdom ligger i det enkle - men om dét er sandt, ved jeg jo ikke
Jo men der er jo også meget visdom i at et menneske ikke skal grave sine talenter ned og ej heller sætter sit lys under en skæppe.
At Gud har en mening med alle menneskers liv som aktualiseres eller virkeliggøres gennem de Gud Helligåndens Karismatiske Åndsgaver vi er modtager af "i Kristus".
Og der er slet ingen tvivl om at Gud har udset mig til at vidne (især skriftligt) i verden om Begivenheden Guds Kærlighed Kristus; den Gud Helligåndens Ny Væren og Virke Virkelighed ind i verden ved mennesket Jesus - der skaber de kristne samfund og Kirkerne gennem de Nye Skabninger vi som sagt er i Kristus qua Gud Helligåndens vidunderlige forunderlige gerninger med os.
Mit kristne engagement (skriverier især) er ikke noget jeg har villet (jeg er født ordblind), men det er udelukkende Guds helt paradoksale planer og kald med mig og mit liv (som chokerede mine omgivelser fra Århus Universitet og min mor - det var ikke lige hvad de havde set komme). De tilhører de Gud Helligåndens Karismatiske Åndsgaver der er med inde over mit liv. Og det er på et forbavsende højt akademisk og videnskabeligt, især tværvidenskabeligt niveau, men til trods medrivende læsning har jeg fået fortalt utallige gange ("du har en utrolig god pen og det må du aldrig opgive uanset hvor stor modstand og spot du bliver udsat for her i livet" skrev en forsker fra Århus Universitet pludselig til mig). Godt Bjørn og Simon ikke læser med.
Det ovenfor er min kommentar til at du prikkede til mig om at "visdom ligger i det enkle".
Jeg kan ikke flygte fra forholdet selv om guderne skal vide jeg har prøvet.
Dette KALD er en opgave jeg har fået.
Men Gud og mit sande selv eller KRISTUS'JEG vil mere end denne opgave han har kaldet mig til (nok allerede i mors mave - fra fødslen af), Gud ønsker også at jeg får et fuldkomment liv - et helt og fuldt og godt liv hvor mine dybeste længsler der er så meget mig, i et vist omfang bliver realiseret i den grad det er i overensstemmelse med at kunne være Guds Vilje og ja jeg har økonomisk råderum dertil. Min Guddommelige overvældende overstrømmende Agape Kærligheds Bidrag til verden - mine medmennesker og naturen skabelsen og vel også mig selv.
Du har da noget som et Guds Barn at kunne berige og velsigne dine omgivelser med - dine brødre og søstre her på jorden med igennem disciplineret arbejde at skabe og opbygge rammer for HEALING samvær HEALENDE samvær, gennem ægte SPIRITUALITET som glæde spontanitet og jubel, latter (dette at grine meget, "joke"), humor og højt humør - sang og dans eller lette ubesværede bevægelser, rask rørighed, som fx leg og sport kan komme til udtryk mennesker imellem - men også da ikke mindst hvor der er muligheder for at kunne opleve at være i harmoni med naturen hvor denne er mest storslået. Jeg har fået fortalt at jeg er en fantastisk naturguide og i Rødhus er jeg kendt for min den Hellige Frans af Assisi jubel og glæde over fuglenes sang og naturens skønhed og storslåethed. Og hvor der også er tid til at påskønne at livet er fyldt med Hellighed og Gud.
Mit liv bliver fyldt med husgerninger - husbestyrerinde gerninger - masser af rengøring, og masser af havearbejde køkkenhave arbejde, hvis det skal lykkes mig at skabe disse rammer jeg redegjorde for ovenfor. Så det er meget ydmygt også og fast arbejde med store forpligtelser og jeg må forvente en masse asketisk disciplineret afsavn af min frihed og fritid.
For mig drejer inspirationen sig altså om hvad jeg skal gøre aktivt - mine aktive gøremål og aktiviteter - disciplineret arbejdindsats fra min side.
Mine venner forstår ikke jeg gider og ikke hellere ville nyde det og slappe af og holde ferie, tage på ferie og ellers bare have megen frihed og fritid - fx til at skrive også.
Men det er en indre drift af ønsker og drømme og længsler og visioner der gør sig gældende overfor mig. Jeg har talt med en meget meget klog katolik om forholdet.
Især kan det også ses som en Jungiansk Psykologi's INDIVIDUATIONs proces i samtale med det ubevidste.
Selvaktualiseringens svære vej til os selv.
|
|
|
|
