|
0
registrerede
49
gæster og
178
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Tikka
Emne: Re: Tanker om tro, omvendelse og ånd
|
Derfor tænker jeg også, der skulle noget til for at vise, han havde omvendt sig.
I guder! Hvem ville tro på en sådan mand?
"I guder! Hvem ville tro på en sådan mand?"
Du har da fuldstændig misforstået noget her.
Paulus's autoritet ligger da i hvad han præsterer - i Brevene
Paulus's autoritet ligger da i hvad han præsterer - i Brevene -
Thjoee – men nu er det ”Damaskus omvendelsen” jeg taler om, og der havde han endnu ikke skrevet breve.
At han var begavet, karismatisk og havde ordet i sin magt, betvivler jeg ikke -
... om jøderne i Jerusalem tålte ham -
... ikke først - men senere da han var langt væk i et andet distrikt, var det nemmere, og så var han istand til at sende penge til menigheden i Jerusalem, fra de menigheder Paulus selv havde oprettet - men de blev gode venner tilsidst.
Når dét er sagt, er der jo det med ånden, dén som afgjorde om man var en kristen – den gav autoritet – og den – ånden - havde Paulus jo ifølge hamselv … ellers kunne han jo ikke tale med den opstandne Jesus ... (gad vide hvilke ånd ”de andre” havde, siden vi ikke hører, de andre også talte med Jesus.)
Opstandelsen - troens grundlag - som INGEN havde været vidne til, men en tanke, som Maria Magdalene ved graven igangsatte ved at fortælle, at graven var tom, og som den opstandne Jesus ifølge skrifterne først henvendte sig til, er jo som beretningen om Damaskus omvendelsen en personlig hændelse/oplevelse, som ikke kan efterprøves bortset fra, at alle kunne se graven var tom, og i forhold til Paulus´s beretning som gengives i Apostlenes gerninger, kunne de der var med ham, se han faldt til jorden.
Så tro og overbevisning er noget personligt, men andre - kan også tro på dette, så det også bliver noget de tror.
Nå – et sidespring 
Altså.
Paulus havde ikke skrevet nogle breve til de kristne menigheder, han selv havde oprettet på tidspunktet for hans Damaskus omvendelse. Han var bare den der forfulgte dem, derfor skulle der jo ske noget ekstra ordinært ved omvendelsen ... og det blev, at den opstandne Kristus havde talt til ham.
###
Han var tilstede og bifaldt stening af Stefanus, som der var givet tilladelse til fra de jødisk religiøse ledere Er det noget du ved noget om Tikka? Har du kilder? Umiddelbart kan jeg ikke se det er andet end at uroligheder eskalerer. Måske nogle billiger stening men tror ikke det er praksis at de lærde dannede farisæer havde myndighed til eller ønskede at dømme nogen til stening. Men ved du noget så fortæl gerne.
Stefanus der blev stenet tilhørte den kristne menighed i Jerusalem, og du kan læse i apostle gerningerne:
Steningen af Stefanus
Da de* hørte dette, blev de ramt i deres hjerter og skar tænder imod ham. Men fuld af Helligånden stirrede Stefanus mod himlene, og han så Guds herlighed og Jesus stående ved Guds højre side. Og han sagde: »Nu ser jeg himlen åben og Menneskesønnen stå ved Guds højre side.« Da skreg de højt, holdt sig for ørerne og fór alle som én løs på ham. De drev ham uden for byen og begyndte at stene ham. Vidnerne lagde deres kapper ved fødderne af en ung mand, der hed Saulus. Så stenede de Stefanus, mens han bad: »Herre Jesus, tag imod min ånd!« Han faldt på knæ og råbte med høj røst: »Herre, tilregn dem ikke denne synd!« Og da han havde sagt dette, sov han hen.
Stjerne markeringen er min (Da de*)
*de = Ypperstepræsten og dem som var i Rådet -
... hvor Paulus sandsynligvis var tilstede med dem som kom, da han ikke var medlem af Rådet, men det betyder også han hørte Stefanus tale (hvis ikke den er tilføjet teksten)
fra den synagoge, der hed De Frigivnes, Kyrenæernes og Alexandrinernes Synagoge, og nogle fra Kilikien og provinsen Asien,
Så stening af Stefanus er ikke pøbelen der udfører det,
Der står jo:
Da skreg de højt, holdt sig for ørerne og fór alle som én løs på ham. De drev ham uden for byen og begyndte at stene ham
I øvrigt læser vi: »Er det ikke ham, der i Jerusalem ville udrydde dem, der påkalder dette navn? Og er han ikke kommet hertil netop for at fængsle dem og bringe dem til ypperstepræsterne?«
Hmm ... bringe dem til ypperstepræsterne – og hvad så?
Jeg har forfulgt denne Vej med død og drab, både mænd og kvinder fik jeg anholdt og sat i fængsel. Det kan ypperstepræsten og hele ældsterådet bevidne. Fra dem fik jeg breve med til brødrene, og jeg rejste til Damaskus for at fængsle folk også dér og føre dem til Jerusalem, så de kunne få deres straf.
https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/ApG/22#3-21
Vel har jeg selv været af den mening, at man burde gøre meget for at bekæmpe Jesu, nazaræerens, navn, og det gjorde jeg i Jerusalem. Jeg fik fuldmagt fra ypperstepræsterne og lod mange af de hellige sætte i fængsel, og når de skulle henrettes, stemte jeg for det. I alle synagoger har jeg ofte med straf forsøgt at tvinge dem til bespottelse. Så voldsomt rasede jeg imod dem, at jeg forfulgte dem helt til byer i udlandet.
Så det ligner en livsgerning han har påtaget sig som ung farisæer, før han blev kristen.
Han fik bemyndigelse til at opstøve dem og fængsle dem, så de kunne blive straffet i Jerusalem.
Da der også står om henrettelse, så han har sandsynligvis også brugt det romerske retssystem for at udslette så mange som muligt.
Derfor er det for mig også uforståeligt, hvorfor han omvender sig på vej mod en ny opgave mod de kristne.
Når jeg har brugt ordet stunt, er det fordi man høre jo, at det er en måde at komme ind i kredsen på, altså så han kunne ødelægge sekten indefra, imens han foregav at være kristen --- he he – men man hører også, at folk der gør dette, bliver omvendt når først de er indenfor.
Nå, men Paulus er nok kommet på andre tanker på vejen til Damaskus.
Hvem kan også bære det at vide, man er årsag til mange menneskers død.
Og hans - de 2 største bud var jo: ›Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind.‹ Det er det største og det første bud. Men der er et andet, som står lige med det: ›Du skal elske din næste som dig selv.‹ På de to bud hviler hele loven og profeterne.«
... og at gud betød noget for ham, er jeg ikke i tvivl om.
###
TROEN var for Paulus de åndelige erfaringer han havde. TROEN var det guddommeliges nærvær og ja endda Guds nærvær og ord = ideer og tanker og inspirationer etc.
Korrekt, troen er overbevisning i kraft af forskelligt der forsvinder med tvivlen, og kan så ses, som at man har troet noget der ikke ”holder vand” --- ideen om hjernespind findes ikke i troen.
###
Så han har virkelig været grebet og "besat"
Netop! … derfor kan hjernespind heller ikke komme på tale hos ham.
Tror da faktisk han blev troende, men han taler jo også om at fuldføre løbet, og det ved enhver jo ikke altid kan fuldføres, så trods stærkt troende vil der altid ved modgang dukke spørgsmål op, om man skal holde fast ... og her hjælper håbet, hvis det betyder noget for en, og det gjorde det for Paulus, der så frem til at være samme med Jesus i himlen
*
|
|
|
|
