|
1
registreret
(1 usynlig),
44
gæster og
133
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Tikka
Emne: Re: Tanker om tro, omvendelse og ånd
|
Jeg har gennem tiden tænkt på Saulus/Paulus Damaskus omvendelse fra flere sider.
For hvad skete der?
Ja bibelen fortæller selv derom, men jeg har haft flere tanker om dette.
Var det et stunt, så han kunne ødelægge den jødiske retning der blev kaldt Vejen indefra … fik han solstik eller var der tale om et epileptisk anfald?
Som jeg forstår skriften var Saulus før sin omvendelse opvokset som diaspora jøde, og oplært til farisæisk skriftlærd sandsynligvis kommende fra en velhavende familie, da han havde romersk statsborgerskab.
Set i dette lys kan det måske forstås hans had mod den lille jødiske apokalyptiske trosretning, som ikke fulgte det han selv anså for korrekt tilbedelse af den sande gud, men da der jo er tale om en adfærd og fremfærd så voldsom mod disse, har jeg tænkt, den er helt gal.
Hvorfor kunne han ikke bare passe sine egne sager?
Han havde vel sit på det tørre(?) … eller regnede han mon at modtage en ”præmie” for sit forehavende?
Vi læser i Apostlenes gerninger 9:1-2
https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/apg/9
Saulus fnyste stadig af raseri og truede Herrens disciple med mord; han gik til ypperstepræsten og bad ham om breve til synagogerne i Damaskus for at fængsle dem, der hørte til Vejen, og som han kunne finde, både mænd og kvinder, og føre dem til Jerusalem.
Så han har virkeligt gået til den med hud og hår - ” … truede Herrens disciple med mord … ” - og dårligt får man det jo, når man ter sig sådan, så kollapsede han ”bare” på vej til Damaskus og ikke orkede mere, og - fandt ud af, han kunne mikse dét af den farisæiske tro, som måske var blevet for meget for ham, med det noget friere hellenistiske livssyn han var opvoksede i, så han beholdte sin gud … men alligevel underligt, for farisæerne var jo lovtro jøder strengt og havde vel ikke apokalyptiske trosforestillinger om verdens ende.
Nu skriver bibelen jo, at det var den opstandne Kristus, der slog ham til jorden – da gud ville bruge ham som redskab - men hvorfra fik en farisæer den ide der fandtes en opstandelse og en himmelsk ånd der kunne kontakte ham?
.
|
|
|
|
