Men, skriver Marianne Aagaard Skovmand, ”Paulus har efter alt at dømme aldrig bedt kvinder om at holde mund. Udsagnet om, at kvinder skal tie i menighederne, er, sandsynligvis en senere tilføjelse (…), fordi man i takt med kristendommens udbredelse får mere og mere behov for ikke at støde an mod de gængse samfundsnormer”.

Det er Paulus’ efterfølgere, der ønskede at få kristendommen anerkendt af magthaverne, og derfor ikke ville provokere det eksisterende patriarkalske samfund for meget, lyder hendes argument, der blandt andet også bunder i, at Paulus deltaljeret beskriver, hvordan kvinders hovedbeklædning skal se ud, ”når de profeterer under gudstjenesten”.

”At kønnet ikke har betydning for Paulus, udtrykkes eksplicit i Galaterbrevet, der ligesom både 1. og 2. Korintherbrev med sikkerhed regnes for at være et ægte Paulus-brev”, skriver hun og citerer:

”Her kommer det ikke an på at være jøde eller græker, på at være træl eller fri, på at være mand og kvinde, for I er alle én i Kristus Jesus”.