|
0
registrerede
176
gæster og
249
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Tikka
Emne: Re: Mennesket i verden
|
For mig er det fundamentale ikke "livet" men "verden", og den opfatter jeg som totalt uafhængig af vi menneskers bevidsthed - og iøvrigt totalt ufattelig.
Jeg er i øvrigt ret forbeholden overfor begrebet bevidsthed - først og fremmest, fordi det for mig er uklart, men også fordi det kan lokke til at glemme det ikke bevidste - det ubevidste eller det underbevidste, som jeg mener i høj grad styrer os.
At være bevidst om verden/livet som en virkelighed og agere i den med valg er kun muligt i kraft af vores hjerne, og så er dette underordnet på hvilke plan bevidstheden arbejder, men det er klart, at livet/verden kan jo godt eksistere uden mennesket har en bevidsthed … men bevidstheden er jo det som kendetegner os som mennesker … og de input vi får fra fødsel og gennem livet og egne evner til at bearbejde og forvalte dette giver os den virkelighed vi oplever.
Mister man eksempelvis troen, kommer ens verden til at se anderledes ud, og dette påvirker jo også følelserne, men at tro på ånder – Jesu ånd som skaberen under hver sten og i kløvet træ er langt ude, men godt man har respekt for livet og den verden vi bevæger os rundt i. Det er trods alt den som vi lever i og af, men vi behøver vel ikke blande Jesus ind i dette.
****
… så ydmyghed - og respekt … Erindre en læst tekst fra min ungdom før pc tiderne.
Går man for at samle urter eller andet – frø – vil man hilse på de 2 første forekomster og først tage dets liv ved et tredje møde af det man søger.
Denne måde gør man ikke udrydder liv
****
Jeg kan kun støtte mig til min egen oplevelse af Jesus Kristus som en kærlig kraft - og jeg behøver egentlig ikke at vide mere.
Døde mennesker udsender ikke nogen kærlig kraft, anden en den du selv tilskriver dem.
jeg kan ikke - uanset al slags logik - benægte en kærlighed, som vist ikke findes i andre religioner.
Jeg tænker på sådan noget som beretningen om den barmhjertige samaritaner, bjergprædikenens saligprisninger og kvinden, der ikke blev stenet - og så har jeg jo mine egne oplevelser foran Kristus Ikonen.
Kvinden der ikke blev stenet er vist et kristen falskneri, og som vi ellers læser i bibelen er Jesus meget imod utroskab. Bare det at tænke på en anden mands hustru er = ægteskabsbrud.
Og lignelsen om den barmhjertige samaritaner.
Den lovkyndige jøde skal elske gud og næsten som sig selv, for at arve evigt liv … og ja det er da kærligt, at hjælpe ham til at forstå, hvad der skal til for at blive frelst.
Bjergprædiken som er i 2 forskellige versioner, ved jeg ikke helt hvad jeg skal mene om, men der jo tale om undervisning til disciplene, og om hvordan Jesus ser disciplene, og hvad han lover dem, hvis de følger ham trods trængsler (?)
Jeg fornemmer, at det vr den samme kærlighed, jeg mødte, da jeg første gang oplevede det ufattelige og ubeskrivelige: Verden er ikke en selvfølge. Verden er et mirakel.
Det må du gerne forklare, hvilken: samme kærlighed du taler om
.
|
|
|
|
