|
0
registrerede
240
gæster og
218
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Arne Thomsen
Emne: Re: Den bedste religion...
|
Hej Jan.
Jeg skrev - og som du også citerede:
Det, der betyder noget for mig, er:
Det guddommelige - egentlig ikke et godt nok udtryk, men jeg kan ikke finde bedre ord - som det er blevet klart for mig, at vi mennesker ikke har mulighed for at fatte, hvorfor religionerne - set med mine øjne - er håbløst forsimplede, vulgære og uærbødige.
Den værende verden - som vi mennesker har nået en vis, men begrænset, viden om - og selv er en ret så ubetydelig del af - og hvis eksistens er et ufatteligt og vidunderligt mirakel.
At leve mit liv - mens jeg har det - så godt jeg formår - i ydmyg altomfattende kærlighed og omsorg.
Det sidstnævnte er ikke let at leve op til, og jeg vil derfor ikke spilde tid og kræfter på alt muligt andet.
Kan du tage fejl? Hvorfor kalder du os ubetydelige? Hvem tænker over tingene, og kan tage sig af kloden? Jeg er ikke meget for at sætte grænser for vores forståelse  Hvad har vi mulighed for...
Jeg tror bestemt ikke, at jeg tager fejl, og hvad andre tror, er jo deres sag.
Jeg har tidligere fortalt om en gammel bog, der fortæller om, at det startede med, at vi mennesker troede, at alt andet havde en ånd, ligesom vi selv har, og at dette ender med et ånds-hieraki, hvor den øverste ånd f.eks. kan være kristendommens, islams eller jødedommens Gud.
Det er denne primitivitet sammen med ønskedrømme, der efter min mening skaber religionerne.
Du viser jo tydelige tegn på en ønskedrøm om, at vi mennesker er hævet over naturen/kloden/universet, som jo også religionerne lokker med.
Men hvor meget fylder vi mennesker i universet i såvel omfang som tid?
Nærmest uendelig lidt!
Og hvor meget ved vi mennesker om, hvordan det kan være, at verden eksisterer?
Intet!
Og har vi nogen mulighed for at fatte, hvad vi i mangel på bedre udtryk kalder: det guddommelige?
Nej!
Du har svært ved at "sluge disse kameler" og vil gerne - ligesom religionerne - hæve os mennesker til noget højere.
Det kan du jo så gøre, men som jeg oplever verden, tror jeg, dette er en illusion.
Jeg er ydmygt taknemmelig over på uforklarlig vis, at ane det guddommeliges væren.
Det giver mig mening med mit liv - og dét er for mig det afgørende 
M.v.h. Arne Sandhedens Mirakel: Verdens Væren. Agnostisk pan"teist" - ydmyghed, mådehold, harmoni, medfølelse, omsorg, kærlighed 
|
|
|
|
