|
0
registrerede
159
gæster og
215
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: ole bjørn
Emne: Re: MENNESKENE HAR SÅ MANGE MÆRKELIGE TING FOR
|
Kære Kristian.
Som du måske også kan erindre fra den gamle debat, så arbejder jeg på et større værk med en arbejdstitel, som du kritiserede. Jeg skønner at det bliver på 5-600 sider, for stoffet er så omfattende, at jeg ikke kan forklare det kortere. Jeg har desværre ikke viden nok til at beskrive teorien matematisk, og dette ville iøvrigt også kun omfatte den fysiske del.
Det projekt, som jeg satte mig for at bidrage til løsningen af, var en forening af fysikken og metafysikken, der kunne løse hvad man populært kalder livets gåde, og som reelt består i, at vi ikke hidtil har kunnet forklare liv ud fra de kendte fundamentale kræfter.
Jeg indså, at hvis man skulle forene fysikken og det vi kalder vort åndelige univers, så var vi nødt til at opstille en referenceramme, der kunne indeholde begge slags fænomener uden paradokser. På en måde kan man sige, at det er en epistemologisk ramme der kommer ud over kvantepostulatets iagttagelsesproblem, fordi iagttageren selv er iagttagelsen.
Antag, at alt, vi ved om verden, er illusioner. Antag, at der kun findes ét sammenhængende medie, og at alt det, vi kalder begivenheder inklusive os selv, kun er fluktuationer i dette medie, og at det er relationer mellem disse fluktuationer, vi opfatter som virkelighed.
Jeg indså, at et sådant medie nødvendigvis måtte brede sig gennem flere dimensioner, og forklaringsmæssigt formentlig også måtte medføre en kvantisering af tiden, så hverken Kaluza-Kleins femdimensionale univers, som jeg ikke havde sat mig ind i starten, eller strengteorierne kom bag på mig. Entanglement syntes mere et must end et paradoks.
Egentlig startede det langt tidligere, da jeg som 17-årig præsenterede en teori om rummet for en professor i teoretisk fysik, som var en af mine undervisere på Polyteknisk Læreanstalt. Han jordede den totalt, men selv om jeg måtte godtage hans argumenter, så voksede tvivlen i mig om han havde ret. Det viste sig så langt senere, at det havde han ikke, og med opdagelsen af dark matter/energy blev der yderligere sat en streg under, at min teori var tættere på et sandt billede end hans, selv om jeg i dag anser den for utilstrækkelig.
Jeg står også på kæmpers skuldre, for jeg har fået stor hjælp til at afklare problemer, som lå udenfor mine fagkundskaber, så de kunne indpasses i teorien, som vi nu er flere, der arbejder på.
Man kan jo spørge; hvorfor ikke offentliggøre teorien nu. Mit svar på dette er et modspørgsmål. Er verden moden til at høre om en teori, der er endnu mere kontroversiel end darwinismen?
Den kommer, når og hvis den bliver bevist, til at forårsage et paradigmeskift af dimensioner, men den saboterer også stribevis af hellige køer, både indenfor videnskaben og religionerne, og ingen kan forudse, hvad dette vil medføre.
Forskellen mellem de nuværende verdensbilleder og mit er som forholdet mellem naturalismen og kubismen, der anskuer motivet fra alle vinkler på en gang.
Jeg har mer end rigeligt i at forsvare mine standpunkter her på debatten. Jeg har ingen lyst til at få en hel verden imod mig. Jeg er tilfreds med min egen og mine venners forståelse.
Mvh
Ole Bjørn ;)
P.S. Jeg tror iøvrigt, at der er en hel del grupper rundt om i verden, der er kommet til samme erkendelse som os, og som også af samme grund har valgt at gå stille med dørene.
P.P.S. Hvis jeg skal komme med en enkelt forudsigelse, så vil det indenfor det næste tiår blive konstateret, at ontogenetiske erfaringer indgår i fylogenesen. 
|
|
|
|
