Konsekvensen af både den begrebslogiske grundantagelse og af Bohrs er, at det som vi principielt ikke kan udtykke i konsistente og meningsfulde sætninger ganske enkelt ligger uden for naturen. Der er her tale om et universelt megaparadigme som sætter nogle absolutte grænser. Eller udtryk på en anden måde: Der findes ingen verden uden for sproget.