1
registreret Arne Thomsen
28
gæster og
167
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Hanskrist
Emne: Re: MENNESKENE HAR SÅ MANGE MÆRKELIGE TING FOR
|
Hej Arne jeg forstår Bohrs udsagn som følger:
For at vi mennesker skal kunne erkende naturen og kosmos, gælder at denne virkelighed for at blive erkendt nødvendigvis må gøre sig uvirkelig i tegn/symboler, repræsentationer, diskurser og ideer. E. Morin.
denne vores uvirkelighed i tegn/symboler, repræsentationer, diskurser og ideer, kalder/benævner Popper for objektiv viden, den 3. verden. (1. verden er den fysiske og 2. verden er den psykiske; og 3. verden er altså den kulturelle verden af objektiv viden, som vi har i diskurser, teorier, ideer, tegn og symboler, som vi alle (og også næste generation) har adgang til og kan forholde os til og som vi kan arbejde videre på og ud fra i skoling og uddannelse). Alle klodens milliarder af mennesker bliver generation efter generation skolet i at tilegne sig den 3. verden af objektiv viden (som vi har i diskurser (problemformuleringer og problemstillinger og problemer), teorier, ideer, tegn og symboler) som midel til at forstå den 1. verden, den fysiske virkelighed, og selv sagt også den 2. verden, den psykiske og bevidsthedsmæssige virkelighed.
Uden denne 3. verden, "uvirkelige verden" (som vi altså har i problemformuleringer, videnskabelige diskurser og teorier, tegn og symboler) ville vi mennesker ej kunne erkende virkeligheden (1. verden, den fysiske verden), forstå kosmos (makro såvel som mikro) eller hjernen og så meget andet.
Mange mennesker tror de har en direkte vej til erkendelsen af virkeligheden, men det har vi ikke (vi står i direkte kontakt med virkeligheden, den 1. verden, men vi har ingen direkte erkendelse af den 1. verden, virkeligheden). Var Einstein vokset op i et primitivt stammesamfund, var det ihvertfald ikke ham der var blevet far til relativitetsteorien. Som vi får stærke ben af at leve med tyngdekraften, holde os oprejst, gå og løbe og løfte, så får vi kloge hjerner (mennesker der kan erkende virkeligheden omkring os og i os) ved at disse er beskæftigede med den 3. verden af objektiv viden, der netop står til diskussion og videreudvikling for enhver. Endnu en gang for at pointere følgende uomgåelige forhold:
Altså for at vi mennesker skal kunne erkende naturen og kosmos, gælder at denne virkelighed for at blive erkendt nødvendigvis må gøre sig uvirkelig i tegn/symboler, repræsentationer, diskurser og ideer. Edgar Morin.
Jeg tror at hemmeligheden ved Newton og Einstein er at de har en arbejdshukommelse (koncentrationsevne) uden lige. De havde det personlige mod der skal til i al forskning og kreativitet, stor menneskelig indsats og ydelse, at turde ofre sig for en sag, og de turde derfor opbygge en arbejdshukommelse der kontinuerligt strakte sig ikke bare over dage, men over måneder, ja år.
Arbejdshukommelsen holder boldene bestående af ideer/hypoteser, drilske problemer, spørgsmål og samlet teori i luften, altså arbejdshukommelsen er om noget beskæftiget med den 3. verden af objektiv viden (som vi har i diskurser (problemformuleringer og problemstillinger og drilske problemer) teorier, ideer, tegn og symboler). At turde satse alt hvad man har i sig på at øge sin arbejdshukommelse og gøre den til det egentlige her i livet er modigt gjort og det foregår inde bag panden, i forhovedet. Så altså for at kunne erkende virkeligheden, den fysiske virkelighed, var Einstein helt og aldeles opslugt af den 3. verden af objektiv viden (hvilket vi da også ved fra biografierne at han var). Nu var Einstein jo også ret så teoretisk, men selv eksperimentalfysikerne er helt og aldeles opslugt af den 3. verden af objektiv viden, ellers ville de ikke ane hvad det er de eksperimenterer med og hvordan resultaterne skal tolkes.
Så alt i alt, den romantiske ide om at vi har direkte erkendelsesmæssig adgang til virkeligheden kan vi godt skyde en hvid pil efter (det er også det Bohr siger). Vi har direkte kontakt til virkeligheden (vi er indlejret i virkeligheden), men dette er ikke det samme som direkte erkendelsesmæssig adgang til virkeligheden, til virkeligheden på dens egne betingelser og ikke farvet af vores evolutionsbiologiske nyttesyn eller relevans.
Altså for at vi mennesker skal kunne erkende naturen og kosmos, gælder at denne virkelighed for at blive erkendt nødvendigvis må gøre sig uvirkelig i tegn/symboler, repræsentationer, diskurser og ideer. Edgar Morin.
Og sådan mener jeg Bohrs udtalelse skal forstås:
Fysik handler ikke om, hvordan naturen er, men om hvad vi kan sige om den.
Mange kærlige hilsner Hanskrist.
PS:
men fysikerne og videnskabsfolkene får du selvfølgelig aldrig til at afstå fra at forklare hvordan virkeligheden ER, og jeg mener ikke at det nødvendigvis er det Bohr siger, men at vi for at forstå virkeligheden som den er, helt og holdent må forholde os til hvad vi kan sige om den.
Altså for at vi mennesker skal kunne erkende naturen og kosmos, gælder at denne virkelighed for at blive erkendt nødvendigvis må gøre sig uvirkelig i tegn/symboler, repræsentationer, diskurser og ideer. Edgar Morin.
|
|
|
|