0
registrerede
35
gæster og
214
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Kræn-P
Emne: Re: MENNESKENE HAR SÅ MANGE MÆRKELIGE TING FOR
|
Kære Arne.
Jeg har selv syntes rigtig godt om bogen, fordi den på en pædagogisk veltilrettelagt måde gør rede for et af de væsentlige hovedtræk ved den måde, vi fungerer på.
Fra primærprocessen får vi den følelsesintensitet, der strømmer op i bevidstheden. Men hvis denne skulle udløses i handling her og nu, ville vi ofte foretage os noget uhensigtsmæssigt.
Vi ville for eksempel stikke chefen én på kassen, hvis vi fulgte vor første følelsesmæssige stemning, når han skældte os ud uden grund.
Her tager sekundærprocessen over og vurderer efter en logisk målestok, hvor der vejes for og imod, om denne reaktion nu også er hensigtsmæssig. Dette kan føre til, at vi giver et undvigende svar, der går ud på et forslag om at drøfte dette nærmere lidt senere, når vi begge har tænkt lidt over det.
Vi får den følelsesmæssige intensitet som en slags dynamo for vore handlinger fra primærprocessen, medens vi i den nøgternt vurderende sekundærproces giver følelsesdynamikken afløb i handlinger, der er hensigtsmæssige.
Personligt har jeg enkelte gange været så vred, at jeg har måttet gøre noget symbolsk for at få vreden til at lægge sig. Dette har jeg så af og til gjort ved at udnævne huggeblokken og trækævlen til fjenden, hvorpå jeg har svunget flækkehammeren og givet den pågældende de slag, som det ville være uhensigtsmæssigt at give ham i den aktuelle situation.
Sekundærprocessen, der adskiller os fra dyrene, har også den vigtige funktion at kunne udskyde behovstilfredsstillelsen. Hvis vi kun har én liter vand og ikke har mulighed for at få mere inden for de næste fireogtyve timer, holder vi hus med det i stedet for som et dyr at drikke her og nu i takt med, at tørsten indfinder sig.
Med venlig hilsen
Kristian
|
|
|
|