Så at være taknemmelig for
det værende (som delvis i islam), sådan som
det værende nu er - og at elske det
(som delvis i kristendom) - det er så - uden at jeg vidste det - blevet mit
"dogme", som jeg har fået en trang til at leve op til
Så herefter ville jeg igen godt kunne deltage i kristendommens alterceremoni - ikke fordi jeg tror på kristendommens dogmer, men fordi jeg mærker Kristus-næstekærligheden her ligesom i den ortodokse kristendoms Kristus-Ikoner.
