|
0
registrerede
238
gæster og
258
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Arne Thomsen
Emne: Re: TRO
|
Det går - nærmest lidt chokerende - op for mig, at min meget svage tro på verdens væren, som en akt af kærlighed af totalt ukendt og ufattelig oprindelse, også har ført mig til et dogme:
Elsk dine medmennesker, verden og dig selv - elsk livet.
Det er i hvert fald netop dét, jeg mærker, at jeg motiveres til - og som giver mig en god fornemmelse i maven, når det en gang imellem lykkes mig at hjælpe andre, der er i nød - nogle gange blot ved at lytte til dem.
Det er jo ikke et dogme, der er fremmed for kristne mennesker - og vel heller ikke for humanister og ateister:
Vær mod andre, som du ønsker de skal være mod mig.
Men det fører mig også til en anden holdning til, hvad vi som oftest kalder forbrydere - en holdning baseret på, hvor svært, det kan være, for mange af os - somme tider også mig selv - at få et godt liv i harmoni med omgivelserne.
Så at være taknemmelig for det værende (som delvis i islam), sådan som det værende nu er - og at elske det (som delvis i kristendom) - det er så - uden at jeg vidste det - blevet mit "dogme", som jeg har fået en trang til at leve op til 
Så herefter ville jeg igen godt kunne deltage i kristendommens alterceremoni - ikke fordi jeg tror på kristendommens dogmer, men fordi jeg mærker Kristus-næstekærligheden her ligesom i den ortodokse kristendoms Kristus-Ikoner.
(Jeg betaler jo stadig 40% af folkekirkens præsters løn - er det vist - over statsskatten)
Og jeg ville ligeledes kunne deltage i islams ydmyge taknemmelighed for tilværelsen, hvis jeg ellers kunne få adgang til en moské
M.v.h. Arne 
|
|
|
|
