|
1
registreret
(1 usynlig),
26
gæster og
237
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Hanskrist
Emne: Re: Spørgsmål ...
|
Hej Simon du flittige mand, godt du er her
du deler min mors tanke om selvhøjtidelighed, husker hvordan hun engang råbte mig i hovedet, "Hans du er simpelthen så selvhøjtidelig at du ikke er til for os andre at være sammen med".
Men hun har også sagt til mig at en vis forfængelighed det klæder alle mennesker (her tænkte hun dog mest på det vi ser i spejlet, altså en vis forfængelighed omkring udseendet vores).
Nu udvider jeg forfængelighed, og vil indrømme at jeg er vildt forfængelig og nærtagen omkring hvordan kristendommen kan, ja ligefrem skal forstås. Hold da op hvor har det været slemt. Og alle burde da forstå at jeg alene af alle mennesker på jorden havde forstået præcist hvordan det hele hang sammen. Sådan har jeg det stadig et og andet sted (ja jeg mener jeg er danmarks mest interessante religionsfilosofiske stemme når det kommer til stykket), blot går jeg lidt mere stille med det, eller jeg forsøger ihvertfald.
Det behøver jo ikke gå ud over jer andre at jeg har denne forskruede selvopfattelse (alene jeg har forstået både det med religion og isærdeleshed kristendommen, den kristne tro og spiritualitet), ja man skulle synes det var så rigeligt hvor meget jeg selv lider under denne selvopfattelse at der ingen grund er til at I andre også skulle lide under forholdet. Simon tænker, sådan er det jo hønsemand med jer religiøse, at de jeres selvpålagte religiøse plager, dem vil I aflaste jer selv for ved at pådutte os andre, ved at overføre plagerne også på os andre.
Jeg kunne jo også spørge mig selv om hvorvidt jeg kan bære det/forholdet, om det er til at leve med, denne min forskruede selvopfattelse, der udmønter sig i "buldrende stemme": ""I SKAL HØRE MIG" og FORSTÅ MIG, så har I forstået hvordan det hele hænger sammen"". Sådan har det været, og jeg har været ærekær og råbt højt og hidset mig op hvis nogen opfattede tingene anderledes end jeg gjorde eller hvis nogen stillede sig kritisk og afvisende op overfor mit syn på tingene. Alt det bor stadig i mig, tror Tikka har mærket det når jeg angriber Jehovas Vidner og ateisterne.
Jeg har været væk fra Trosfrihed en hel del her de sidste par år. Og min flirt med jer  og stedet her igen, har medført at jeg er blevet klar over hvor meget identiteten og profilen HansKrist ihvertfald har betydet for mig, år tilbage. Det gode spørgsmål er hvor meget det/den betyder for mig i dag. Ihvertfald er det en side eller måske endda central kerne af mig, ved mig selv og min personlighed og dannelse, der stadig fylder meget, til trods et par års latenstid. Hvor meget HansKrist identiteten og selvopfattelsen betyder og skal betyde fremover, i årene fremover, vil 2018 måske give lidt svar på.
Men Simon jeg bliver aldrig trals/træls som førhen for jer andre. Tikka tænker ved sig selv, nå det gør du ikke HansKrist, jeg synes da ellers du har været noget så hård og uretfærdig overfor mig, og smidt flere spande lort i hovedet på mig og misbrugt tilliden og fortroligheden mellem os. Så må jeg sige undskyld og forsøge at rette op på min dårlige opførsel.
Nå Simon du kan godt høre på alt det her skriveri at jeg stadig er meget selvhøjtidelig. Og nu vil jeg stoppe, fordi det synes jeg ikke du skal drages ind i min ven
Men jeg vil ønske dig et rigtig godt NYTÅR Simon og glæde mig over at det er den sidste cigaret og cigar du nyder i aften ;)
(ja hønsemand, i året 2017)
mange kærlige hilsner HansKrist
|
|
|
|
