1
registreret
(1 usynlig),
29
gæster og
1500
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Arne Thomsen
Emne: Re: Teodicé-problemet.
|
Hej Tikka.
Og hvorfra mener du så disse ”oplystes” erfaringer om menneskelivet som illusorisk stammer fra, før de gøres til tankevirksomhed? Det er jo en meget væsentlig del af buddhismen, og det stammer, mig bekendt, fra de mennesker, der bl.a. via buddhistisk meditation når et højere niveau af erkendelse.
Ja, taknemmelighed hindre mange synder, men kræver dog man har et billede af hvad synd/ondskab er, så ikke taknemmeligheden for ens egen eksistens blot fejres på andres bekostning. Jo evnen til medfølelse - empati - er jo væsentlig, og jeg tror den er en naturlig del af menneskelig bevidsthed, hvis man ikke er for hårdt belastet af psykiske problemer med sig selv.
… "større" øjne …? hvis øjne tænker du på?
Det behøver vel egentlig ikke at være mere end dét at undlade at se vi mennesker, som verdens centrum.
Spørgsmålet er, hvem der har retten til at sætte normerne for godt og ondt, og det har bibelens gud ifølge skrifterne, da det skabte er ”hans” ejendom, som mennesket er sat til at forvalte. Jo, det er jo "bibelsk kristendom".
… men uanset tro så vil ondskaben i alle dens afskygninger bestå, så længe mennesket opfører sig egoistisk og hensynsløst, og kan medføre til vor egen undergang på grund af manglende kærlighed til (gud og) næsten. Jo, det kan jeg ikke være uenig i - og det går jo også igen i langt de fleste religioner.
Ja bibelen sætter gud over mennesket.
Og jeg sætter "hvad der ligger bag verdens væren" ligeså 
Enig - men der er jo ikke længere ret mange, der deler kristendommens oprindelig synspunkt: At det er solen der går rundt om jorden - og kristendommen har jo også erkendt situationen.
Jeg vil heller ikke gå ind i selve billedfortolkningen, da jeg som udgangspunkt opfatter billeddyrkelse som afgudsdyrkelse. Forstår udmærket dit synspunkt - har mødt det før - men en ikon er jo kun et symbol, der viser vej til det egentlige.
… Men at føle sig værdsat er for de fleste befordrende til større selvværd.
Dog vil jeg på baggrund af din forklaring spørge dig, om du mener, man kun kan give kærligheden videre efter at været blevet bekræftet i at være værdig til at modtage den?
For mig er dét at føle mig elsket - som jeg er - noget, der giver mig overskud til at elske videre og til, hvad den ortodokse kristendom kalder "metanoia" - "at få noget bedre i sinde" Spørgsmål om selvværd og værdighed er slet ikke med i situationen.
M.v.h. Arne
P.S.: Har netop på Religion.dk set denne
|
|
|
|