|
1
registreret
(1 usynlig),
29
gæster og
1500
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Arne Thomsen
Emne: Re: Teodicé-problemet.
|
Hej Tikka.
Tikka:
"illusion" ... Hvis du som buddhisterne mener, tanken fortæller, dette liv som vi hver især lever og oplever er en illusion, hvorfor tror du/de så ikke, at tanken om dette ikke også er det?
Idéen om, at den måde, vi ser verden, er en illusion, tror jeg ikke primært er et resultat af tankevirksomhed, men derimod stammer fra nogle "oplystes" erfaringer.
Tikka:
"glemme" sig selv: Når man ”glemmer” sig selv … dør man fra sit gamle jeg og ifører sig den nye personlighed, der hører gud til og lever efter hans normer for godt og ondt.
Med udtrykket "glemme sig selv" mener jeg blot at se sig selv som en del af verden på lige fod med alt andet.
Tikka:
- bibelen sidestiller ikke dyrene og menneskene, selv om de begge omtales som sjæle, da det kun er mennesket der i følge bibelen har mulighed for at opstå fra de døde.
Ja, Bibelen sætter mennesket over alt andet her i denne verden og ignorerer vore skader på miljøet nu til dags.
Der er en masse godt i Bibelen, men hér er den for mig ufuldkommen.
Tikka (om det absolutte intet):
Man kan vel ikke søge at opfatte noget som man ikke kan forestille sig!?
Man kan vel i det mindste gøre sig klart, at verden ikke er en selvfølge (Iflg. naturvidenskaben ophører denne klode at eksistere som en planet, når solen løber tør for brint - med andre ord: Jorden er noget midlertidigt).
Tikka:
Mit svar:
Min fornemmelse er, at vi menneskers mange gudsbegreber er for fattige i forhold til hvad der ligger bag verdens væren.
Men dét, at vi får lov at eksistere udtrykkes, synes jeg, mindst ringe her
Tikka:
Kærlighed til (gud og) næsten betinges ikke af ønsket om at kende altings begyndelse og årsagen bag dette, et ønske som vel egentligt blot er begær. (?)
Enig 
M.v.h. Arne 
|
|
|
|
