|
1
registreret
(1 usynlig),
661
gæster og
257
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Teodicé-problemet.
|
”Hvis der er to haner på et for lille areal, vil den stærkeste hane jagte den svageste indtil døden. Det nytter ikke at tilskrive hønsene ansvar for det onde, den stærke hane udøver. Nej, det er naturligvis ejerens ansvar, idet han/hun opretholder en utilstrækkelig indhegning, hvor svage dyr ikke kan undvige.”
- Exemplet her beskriver jo ikke en naturlig ondskab, men en instinktiv adfærd blandt høns, der sikrer overlevering af bedste gener i habitatet for artens overlevelse. Men driftsimpulserne kommer ikke til udtryk som en bevidst handlingsplan, der gør ondskabsfulde handlinger mellem mennesker derimod.
”Udsagnet ovenfor er utvivlsomt en opfattelse, der er meget udbredt blandt både troende og ikke-troende. Dr. theol. Jakob Wolf er det onde/onde gerninger ikke alene menneskers ansvar. I sidste instans er det Guds ansvar, idet Gud opretholder den virkelighed, hvor mennesker kan udøve det onde”.
- J. Wolf tilskriver blot naturen motiver der kun er indeholdt i hans religiøse tro, men det viser intet om måden hvorpå naturen fungerer.
At projicere favoritter indenfor guddommelige attributter ud på naturen, er derimod et klassisk exempel på en politik religiøse troende i årtusinder har udøvet i kulturer – hvor et begreb som ’ondskab’ dog forblir med at være en validering af menneskets bevidste handlinger, måske som en psykisk reaktion på en kulturs stimuli, men er ikke en naturvidenskabelig forklaring på naturens bevidste aggression/ondskab.
Det er blot en fantasi skøre kugler indenfor teologi jonglerer med – trist for dem er dog, at deres fabler om ”naturlig ondskab” selv i religiøse kredse er temmelig grinagtige.
Kort og godt: naturen er komplet indifferent overfor de ammestuehistorier overtroiske mennesker påfører den.
Om en pingvin ka blive så vred på sin fætter, at han blir ondskabsfuld, er ellers fin historie, men man skal nok ikke begynde at forklare pingviners adfærd derudfra..;)
Teodicéproblemet er logisk følge af en algod gud med ondskabsfulde tilbøjeligheder, en alverdens skaber må være på forkant med situationen, ku’ gennemskue problemerne i konstruktionen, det nytter ikke at bede de troende om hjælp. Og forøvrigt burde han være voksen nok til ikke bare at gemme sig i det ukendte, når hans små skabninger har problemer – han sku på kommunikationskursus!
Her var de græske og nordiske guder og helte betydelig smartere tænkende, man ka fx ikke andet end nyde Villy Sørensens ”Ragnarok” – som troende havde jeg straks skiftet udbyder..;)
mvh
Simon
|
|
|
|
