0
registrerede
20
gæster og
1436
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Arne Thomsen
Emne: Re: Teodicé-problemet.
|
Dét, der kaldes Teodicé-problemet er kort beskrevet her:
Hvordan kan Gud være både god og almægtig - når der findes ondskab og lidelse? Den almindelige antagelse i kristendom (men også i ret stor grad i jødedom og islam) er jo: ◾Gud er almægtig ◾Gud er perfekt god ◾Det onde findes
Allerede i 300-tallet formulerede den kristne forfatter Lactantius spørgsmålet om, hvad Gud vil, meget tydeligt:
Enten vil Gud udradere det onde, men kan det ikke. Eller så kan han det, men vil ikke. Eller så hverken kan eller vil han. Om han vil men ikke kan er han magtløs, som går hans natur imod. Om han ved men ikke vil er han ond, som også går hans natur imod. Om han hverken vil eller kan er han både ond og svag og er altså ikke Gud. Men om han vil og kan, som er det eneste som passer overens med hvad han er, hvorfra kommer da det onde og hvorfor laver han ikke slut på det?
Indenfor kristendommen er der forsøgt forklaringer, bl.a. den at mennesket er blevet givet en fri vilje, men der er ikke rigtig noget af det, der efter min mening virker overbevisende. Menneskets fri vilje er jo f.eks. ikke en forklaring på "ondskab", som tsunamier, jordskælv og andre naturkatastrofer.
Mig forekommer det, at vore religioner er ufuldkomne, at vi ikke magter at forstå hverken verdens væren, hvad der ligger bag dens væren, og ej heller vor egen ubetydelige rolle i verden - i dette univers.
Andre kan vel mene noget andet - men hvad?
M.v.h. Arne
|
|
|
|