|
1
registreret
(1 usynlig),
28
gæster og
1453
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: tros
Emne: Re: Rettelse
|
@ Borad & ALH
Ego:
I det univers, hvor vi er usynlige, er der flere stjerner (substantielle legemer), end der er sandskorn på den hele jordklode.
Dette udsagn fra en astrofysiker (tv) var min inspiration til mine bemærkninger
Borad:
Hvor ellers i universet, kan du finde intelligent liv?
Kan det ikke være inderligt ligegyldigt, hvad andre lægger værdi i? At du ser det som noget "inderligt inferiør", forvandler ikke deres dialog til noget sådant
ALH:
Men nu er dette altså et debatforum, så hvorfor skulle debattørerne her ikke debattere det, de nu synes er interessant?
Jeg har ingen viden om noget 'intelligent liv' andet sted i universet end på planeten Jorden!
Men den citerede astrofysiker ville anse det for højst mærkværdigt, om det ikke er tilfældet.
Vi mennesker – i hvert fald mange af os/jer – synes at fortrænge den mulige kendsgerning, at tiden og universet er uden begyndelse.
Der ville således ikke være nogen form for skabelse – og Johannes-evangeliets poetisk-lyriske udsagn:
"I Begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud."
er – selv om det næsten er en bedårende fristelse – kun en smuk menneskelig tankeflugt.
I religionshistorien kendes der ca. 5000 mere eller mindre forskellige religioner.
Hvad er dog det, som får jer til at engagere jer så næsten lidenskabeligt i en debat om 'kejserens skæg'?
eller som jeg, der er biolog mere end noget andet, ville benævne 'coitus muscorum'?
Der synes at være enighed i religionssociologers kredse om, at guder med tilhørende riter opstår/opstod som følge af menneskers
1. angst for det ukendte og behov for forsikring
2. iboende trang til forklaring på de uforståelige
fænomener, som iagttages
3. fortrængninger
Er jeres endeløse sammenstød om den rigtige erkendelse af, hvad der er sandhed i et teologisk, et teosofisk eller i et eller andet teoxxxx ikke mest et udtryk for en biologisk degeneration, en uduelighed over for at befinde sig i noget meget mere nærværende og eksistentielt?
|
|
|
|
