|
Skribent: Arne Thomsen
Emne: Re: ATEISTER OG BIBELEN
|
Hej Treram.
Rart at høre fra dig igen
Vi to er jo uenige om mangt og meget, men vi har altid haft en god tone os imellem - og det er frugtbart for mig at debattere med dig.
Nu er Anne - ALH så på banen, og alt tyder på den samme gode tone her, synes jeg. Jeg vil i hvert fald gøre, hvad jeg kan for det.
Om Anne så har belæg for at tro på, at fortællingerne i de fire evangelier i Bibelen er øjenvidneberetninger, trods det at de ser ud til først at være nedskrevet ca. 70-100 år efter, at Jesus skal være blevet født - altså formodentlig 40-70 år efter at Jesus skal være blevet korsfæstet (hvilket dog alt sammen, mig bekendt, ikke bekræftes af historiske kilder) - om Anne - og andre - har belæg for alt dét, det ved jeg jo ikke, men foreløbig synes jeg ikke, at øjenvidne-påstanden virker synderlig troværdig - og i øvrigt heller ikke særlig pålidelig - så lang tid efter.
For mig gør det ikke den store forskel, om der er tale om en historisk begivenhed - eller det alene er en idé, en vision, som har grebet mennesker - selv om den så spalter ud i forskellige retninger allerede den gang og stadig gør det.
For jeg er også grebet af idéen, og oplever den som noget levende og værende fuld af skønhed og kærlighed - en slags sandhed hinsides alle fakta.
Der ser vi to jo nok forskelligt på det
Men lige nu drejer det sig vel om den historiske troværdighed, vil jeg mene.
M.v.h. Arne.
|
|
|
|