|
2
registrerede Hanskrist
,(1 usynlig),
28
gæster og
157
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Tikka
Emne: Re: Spørgsmål
|
ja mange forståelser – og sjovt at der i daglig tale kan indgå stof fra bibelen der bruges helt naturligt, så som ordet skabning – kan man jo ikke bruge hvis man ikke tror på en skabende gud … og hvad siger du til vendingen: gud fader bevares - som bruges negativt … underligt når biblens gud forstås som evig i nu´et, og derfor om sigselv siger han er.
Det med at sige at nogle ikke var guds bedste børn blev brugt om voksne i min opvækst, men tror også den kristne tro var langt mere udbredt i samfundet tidligere end som i dag, hvor der i Danmark er flere trosretninger – og hvor ateisme nu er ok. Det var det bestemt ikke, da jeg var barn. Ja vi talte simpelhen ikke om den mulighed at gud ikke fandtes – ja faktisk talte vi heller ikke om gud -
Meget blev videregivet fordi de voksne havde lært det, og fordi ingen ville skille sig ud og derved blive stemplet som underlig – noget jeg oplevede som social kontrol
Eksempelvisi holdte vi jul i mit barndomshjem, fordi vi ikke kunne komme uden om det, forklarede min mor.
Sådan var det bare. Også dåb og konfirmation. Der blev ikke stille spørgsmål til disse traditioner som jo også gav et vist sammenhold i familien, og kernefamilien var jo samfundets grundpille hvor kristendommen havde stor indflydelse på befolkningen, herunder uddannelse/skolegang - før kvinderne kom på arbejdsmarkedet
Måske det er manglende tro – kristendommens indflydelse/magt over den enkelte og samfundet der har muliggjort singleliv … jeg tænker også at singlelivet fremmer egoismen og derved svækker fællesskabet, også sværere for den enkelte at ”hører til” - førhen var det ikke noget man sådan skulle kæmpe for, fordi man hørte til fra fødslen af i familien, hvis man vel og mærket ikke ”trådte ved siden af” - eller bare gik sin vej/brød ud af hele cirkuset.
Hvad mener du om en livsforståelse uden en skabende gud- tænker jo man som folk skal ha noget fælles/samlende og der er håndbold og fællessang jo ikke nok.
***
|
|
|
|
