|
0
registrerede
170
gæster og
237
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Hanskrist
Emne: Re: Ateisme
|
Hej Arne
Nu er vi tre der har set filmen, Tikka har også set den.
Da jeg så filmen tænkte jeg at den måtte være noget for dig Arne. Selv om det er kendt stof (problemstillinger) så bliver det jo præsenteret for os i nye perspektiver, med nye vinkler hver gang, og nye repræsentanter (Hanne Marstrand Strong og Thor Heyerdahl var for mig en stor oplevelse) som også vores modtagelighed ændrer sig hele tiden.
Også sjovt at møde Peter Høeg i den sammenhæng.
Min kongstanke gennem mange år har været at politik og religion aldrig må adskilles. Og sekulariseringen fra og med renæssancen over reformationen og protestantismen har i sig haft utrolige fremskridt for menneskeheden, men også betydet et kæmpe tab, både for den enkelte men også for den politiske samfundsudvikling der er uden moralsk kompas og religiøs kompas. Her vil jeg lige indskyde at jeg er glødende tilhænger af EU og mener det er det tætteste vi er på den ny middelalder vi behøver.
Også derfor Karl Barth, teologiens Einstein, ikke kunne holde ud at se på Luther's samlede værker, hvorfor han havde smidt et klædestykke over disse bøger, hvori fandtes ideen om en falsk to regimente lære (kimen til at adskille religion og politik der havde hovedansvaret for anden verdenskrig ifølge Barth). Hvad er kejserens og hvad Guds?? Dette spørgsmål.
Hvis politik og religion igen skal finde sammen, så skal det nok være en ny religion (A)* som alle de religioner (1)* vi kender i dag kan tilslutte sig uden at kernen i deres egen religion behøver blive opgivet.
Nu når jeg taler for at religion og politik finder sammen igen, så vil det jo hvile på, grunde i at mennesket finder tilbage til sit religiøse tilhørsforhold. Og at folks religiøsitet ikke privatiseres, inderliggøres kun, for det har også den aktive moralske side i forbindelse vores nye handlingsbasis i Gud, hvor fx nazismen i Tyskland ville uden to regimente ideen have været en komplet umulighed, men med to regimente ideen opstilles falske mål der hellige alle midler. Det hæslige resultat af det 20. århundredes menneske uden Gud, det Gudløse menneske, som straks medfører afguderi (en af religions vigtigste funktioner er at forhindre afguderi, afgudsdyrkelse).
(A)*:
ny religion i betydningen et nyt ubetinget anliggende af ultimativ altafgørende betydning for os (nemlig vores natur og miljø som vi er en del af, hvorfor vi ikke må save den gren over vi selv sidder på, lever af).
(1)*:
De store verdensreligioner + New Age + ateisterne og humanisterne (moralsk ansvarlighed der ikke står i relation til en transcendent magt eller faktor vi behøver inddrage).
Kristendommens profil i forhold til miljø og klima spørgsmål og nedbrydning af folks kultur (i forbindelse globalisering) står svagt og utydeligt. Dog omkring menneskerettighederne står kristendommen utrolig stærk.
-0-0-0-0-
For mig er GUD i KRISTUS (B)* kun noget der åbner op (se (2)*). Men er klar over at begreberne alene virker på mange som noget der ekskluderer og afgrænser i forhold til fx kosmiske universelle større sammenhænge vi er omfattet af eller givet og i forhold til andre religioner (men for Paulus kunne alle folk i KRISTUS sagtens være af forskellig religiøs observans, da det at være i KRISTUS var hinsides eller over den religiøse dimension).
1. Mosebogs skabelsesberetning forsøger mere at sætte mennesket ind i en større kosmisk sammenhæng end det er en verdensforklaring.
(B)*:
Jeg vil indrømme at KRISTUS er kontroversielt og får folk til at skændes overalt i verden, hvorimod Buddha slet ikke på den måde skiller vandene. Som Paulus sagde en forargelse for jøderne og en tåbelighed for grækerne.
(2)*:
There is nothing of God in the dull and prosaic normality of the objective world order. It is only in a disruptive act which breaks through that commonplace normality that he is to be found. Berdyaev
Tillich:
"Ecstasy" ("standing outside one's self)") points to a state of mind which is extraordinary in the sense that the mind transcendens its ordinary situation. Ecstacy is not a negation of reason; it is the state of mind in which reason is beyond itself, that is, beyond its subject-object structure. In being beyond itself reason does not deny itself. "Ecstatic reason" remains reason; it does not receive anything irrational or anti-rational -- which it could not do without self-destruction --- but it transcends the basic condition of finite rationality, the subject-object of structure. This is the state mystics try to reach by ascetic and meditative activities.
Rigtig go søndag Arne
De bedste hilsner HansKrist
|
|
|
|
