1
registreret
(1 usynlig),
315
gæster og
186
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: ole bjørn
Emne: Re: METAFORIA. Hjemrejsen 11.
|
På den 11. planet sad en ældre mand med hvidt hår, og kiggede på noget meget småt gennem et forstørrelsesglas, og derefter skrev han noget ned i en notesbog. - Hvad laver du? spurgte den lille prins. - Jeg forsker, svarede manden, og kikkede igen gennem forstørrelsesglasset. - Hvad betyder at forske? - Det vil sige, at jeg undersøger, hvordan noget opfører sig, og skriver ned, hvad der sker. - Hvad er det, du undersøger? - Alt mellem himmel og jord, for al ting hænger sammen. - Ikke på min planet, sagde den lille prins, den hænger ikke sammen med noget. - Hvordan ser der ud på din planet? - Der er 3 vulkaner, som jeg fejer hver dag, for at de kan brænde jævnt og stille. - Har du set vulkaner andre steder? - Ja, de findes da overalt. - Men ingen holder dem rene, så derfor laver de en masse ulykker. Der har du sammenhængen. - Så kan du måske forklare mig, hvorfor de voksne er så mærkelige? - Det har jeg ikke forsket i, så det ved jeg ikke. Er de da mærkelige? - Ja, for de beskæftiger sig kun med ligegyldige ting, ikke hvad der virkelig betyder noget. - Jamen jeg beskæftiger mig da med noget uhyre vigtigt, nemlig at forske. - Kan du fortælle mig, om fåret har spist min rose hjemme på min planet? - Næh, men jeg kan beregne sandsynligheden for, om det er sket. - Der ser du. Din forskning er helt ligegyldig, når den ikke kan besvare et så simpelt spørgsmål.
Så drog den lille prins videre, mens forskeren sad forvirret tilbage og spekulerede på, om han måske havde misbrugt hele sit liv på at studere noget fuldstændigt ligegyldigt.
|
|
|
|