|
0
registrerede
154
gæster og
248
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: ole bjørn
Emne: Re: METAFORIA. Hjemrejsen 10.
|
På den 10. planet boede der en gammel kværulant.
- Nåda, sagde han, der har vi nok en debattør!
- Hvad er en debattør? spurgte den lille prins nysgerrigt.
- Det er en, man diskuterer med, så man kan vise, at man har ret.
- Hvad betyder at diskutere, spurgte den lille prins, for det syntes han lød mærkeligt.
- At diskutere er at fremføre sine synspunkter overfor en, der har et andet synspunkt. Han kan så fremføre sit synspunkt, hvorefter man gentager sit eget og så fremdeles.
- Hvor længe skal man blive ved med det, spurgte den lille prins, for han ville virkeligt gerne forstå. - Til man får ret selvfølgelig, sagde kværulanten gnavent. Det siger jo sig selv.
- Hvad vil det sige at få ret, spurgte den lille prins igen, for han syntes det hele lød meget mærkeligt. - Det vil sige, at den anden indrømmer, at man havde ret i, hvad man sagde, svarede kværulanten gnavent.
- Hvis han nu ikke er enig i det, så bliver man jo aldrig færdig.
- Det handler ikke om at blive færdig. Det handler kun om at få ret, siger jeg jo. Hvis jeg f.eks. påstår, at månen er en grøn ost, og du modsiger mig, så er jeg jo nødt til at blive ved, indtil du indrømmer, at månen virkelig er en grøn ost.
- Jamen månen er da en sten, ligesom denne her planet. Jeg ved det, for jeg har været der selv.
- Det kan jo være, at du tager fejl. Man kan ikke vide noget som helst sikkert, så månen kan sagtens være en grøn ost.
- Jeg synes, det lyder som det rene vrøvl, sagde den lille prins. Jeg så ikke en eneste grøn ost, da jeg var på månen.
Kværulanten var nu blevet helt rød i hovedet og så meget rasende ud.
- Påstår du, at jeg vrøvler! Det er en fornærmelse! Du beklikker min ære, og det er forbudt efter loven! Det står i paragrafferne! Jeg vil sagsøge dig, så du kan komme i fængsel!
Men den lille prins hørte ikke efter. Han var allerede på vej langt bort for at finde ud af, hvordan verden så ud andre steder. En mærkelig mand, tænkte han. Man kan da ikke vide, hvordan verden ser ud, hvis man altid bliver på de samme steder, og ikke vil lytte til nogen, der har været andre steder.
|
|
|
|
