|
0
registrerede
235
gæster og
211
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Tikka
Emne: Re: Irritation - Indsigt - Forståelse
|
Arne: Du fastholder dine ord:
Man kan godt elske mennesket, og samtidig hade diverse handlinger/adfærd fra samme.
Ja.
Arne: Nu er følelsen: had, jo et stærkt begreb, og for mig kan det ikke hænge sammen med kærlighed.
Ok – men sådan er det for mig.
Jeg kan godt hade – tage afstand – fra et menneskes handlinger/adfærd og samtidig elske det.
Ellers er det jo ikke muligt at elske sin fjende.
Arne: Du nævner den utro kvinde, der skulle stenes, og mener åbenbart, at steningen er styret af had.
Hvis dét er ånden i jødisk lov, så siger jeg: Føj! - men er det had, der styrer her? Det tror jeg ikke. Jeg tror, det er en stammes leveregler, og det er jo noget ganske andet.
Når jeg henviste til Johannes 8, var det fordi, at kvinden som havde syndet blev elsket af Guds søn, uden han fordømte hende – med beskeden om ikke at synde mere - ægteskabsbrydere kan ikke arve guds rige.
Så det er kærlighed til mennesket og afstandtagen til handlingen.
Arne: For mig er følelsen: kærlighed, og følelsen: had, ikke noget jeg selv bestemmer, jeg kan ikke tvinge mig selv til hverken at elske eller at hade.
Hvordan - og hvorfor - man elsker og hader som man gør beror på hvad der bor i én.
Derfor skal man også altid kigge ind i sig selv hvis man eksempelvis irriteres af et medmenneske.
… og vil man kærligheden – må man starte med sig selv, ellers kan man jo ikke elske sin næste – medmennesket - som sig selv.
Arne: Den kærlighed til alt og alle, som jeg føler, har jeg ikke selv bestemt. Den er opstået i mig under oplevelsen af "det eksistentielle mirakel", det fantastiske, det ufattelige: Verden ER!
Ja - det har jeg forstået, men irritation står i vejen for kærlighed – den blokerer.
Arne: Når jeg så møder mennesker, der er irriterede og giver udtryk herfor, så er det vel meget naturligt, at søge indsigt i denne irritations årsag - og årsager kan der sikkert være mange af.
Det er klart – hvis ikke man efter selvransagelse kan finde fejlen hos sig selv, må man tale med mennesket der har "trådt én over tæerne" - hvis man anser dette ikke skaber splid. For kærlighed er jo også man ser igennem og undlader at bringe sagen på banen for at bevare freden ...
... men jeg erindre du mente dig ærekrænket - hvilken ære er der tale om, og hvor har du den fra?
¨¨¨¨¨
|
|
|
|
