|
0
registrerede
170
gæster og
237
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Arne Thomsen
Emne: Re: Irritation - Indsigt - Forståelse
|
Når jeg ser d'Herrer Simon og Apiqoros udfolde sig også i denne tråd, så giver det mig idéen at fokusere på glæden ved at drille 
Vi er jo alle drillepinde, og i stedet for at have en pind at drille med, så ligger indlæg på debatsider jo ligefor som redskab.
Det starter jo allerede i barndommen - med risiko for at udarte til mobning - men mange af os "vokser fra det" - eller bruger det kun meget lidt - mens andre fortsat dyrker det mere eller mindre intenst.
Når jeg prøver at se ind i mig selv og tænker på min glæde ved at drille, så kan jeg ikke komme det nærmere end, at det er sjovt at se den drillede vride sig.
Hvis det ikke sker, så er der ikke rigtig nogen fornøjelse ved det.
Jeg gætter, at vi alle stort set har det nogenlunde sådan, og hvis det passer, må det jo være vigtigt, at den drillede vrider sig.
Gør han/hun ikke dét, så er der jo ingen glæde, og så er der vel kun to muligheder: 1. Drille mere intenst eller 2. Opgive
(Det havde jeg ikke tænkt på, inden jeg begyndte på dette indlæg)
Men hvorfor giver det glæde at drille?
Er det godmodig dril giver det jo begge parter glæde, og er det ondsindet dril, giver det kun drilleren glæde, mens den drillede bliver ked af det - eller måske vred.
Det vigtige er tydeligvis, at se den drillede vride sig.
Det rejser vel spørgsmålet: Hvordan forholder den drillede sig bedst overfor drilleren?
Skal man vride sig - "danse med" - til glæde for drilleren?
Eller skal man ignorere, hvorved drilleren mister sin glæde?
Det sidste er jo lidt trist for begge parter, men det første kan jo stimulere til at det hele "løber løbsk" - nok især hvis den drillede driller tilbage.
Så det, jeg spekulerer på nu, er, om drilleren kan få sin glæde også selv om den drillede ikke vrider sig?
Er der mon kloge hoveder, som kan hjælpe her?
Arne 
|
|
|
|
