|
1
registreret
(1 usynlig),
28
gæster og
1453
søgemaskiner online. |
|
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Simon
Emne: Re: Skuespillet...
|
Jeg ska' da med glæde gi' et bidrag, selv om jeg nu i stedetfor dumt svin ville kalde dig en kerub..;)
Man ser skuespillet for sig:
„Åh, mine følelser! Tænk, at nogen ka’ finde på at gøre grin med min åndelige intuition, ja med hele den mystiske verden; jamen så sid da ikke bare dér og glo, Tikka, red mig dog, kald på kristus, Somo, lad os alle synge en frelsende salme i den mystiske herres hellige navn!”
Tja, man ka’ jo mene hvad man vil, men han har nu altid været en nuttegris. Hvor mange gange har vi gamle debattører ikke set denne dramaqueen skrige op og fægte med tastatur og kaffekop over kritik med tilhørende forklaringskrav, og gjorde nogen tilmed grin med den ”åndelige intuition” og det ”mystiske kristusunivers”, du store kineser! Længe efter fyldtes da Trosfrihed til randen med indignerede tråde om hvor pragtfuldt alt dog ville være. hvis bare alle dog ville logre lidt og kaste sig om på ryggen og la’ sig nulre på maven af hans kærlige universelle skaber, for hvad skulle al den kritik dog til for, ku’ vi da ikke respektere hinanden, alle sammen – ja selv Stalin ville sikkert være blevet from som et lam. Ak ja…
Man har aldrig kunne kalde det 1. klasses underholdning, nok mere en slags totalteater med kristusikonet som stykkets egentlige midtpunkt. For det meste sad man såmænd også med indtrykket af, at enten en Ron L. Hubbard eller en JV’er sad og trak i Pinocchio, noget trak i hvert fald i lægprædikanten, og det var ikke fornuften. Men underholdning er det jo, vel lidt i retning af ’Synnøve kæledægger 21.00 på TV-3’. Ja nu er hun her desværre ikke mere, men det er lidt samme fornemmelse jeg har af lægprædikanten. Denne kærlige rare mand der bare så gerne vil glæde hele verden ved at indvie dem i sit tummelumske symbolrige, det hverken Marx eller Engels når til sokkeholderne, og så er det bare så enkelt alt sammen: vi ska’ bare elske hinanden ihjel, alle sammen, hvad næppe nogen krig ku' gøre kunsten efter; nåh ja, der var jo selvfølgelig lige Jonestown, men pyt nu med det, det var jo alligevel ikke ægte kærlighed, som den lægprædikantens følsomme åndelige intuition dagligt er i kontakt med: ”Ræk ud, kære venner, smid jer om på ryggen og lad jer nulre på maven af kristusnissen!”, ville helt sikkert Mark Twain ha’ skrevet, med et smørret grin….
mvh
Simon
|
|
|
|
