0
registrerede
255
gæster og
207
søgemaskiner online. |
Key:
Admin,
Global Mod,
Mod
|
|
|
Skribent: Tikka
Emne: Re: Klima- og Corona-krise
|
"Stort set må jeg give dig ret i alt, hvad du skriver, men jeg vil dog ang.:"
”alle har det gode i os” … det gode - hvad er det, og hvor kommer det fra? svare, at det er min tro, at vi alle er født gode - og dermed mener jeg medmenneskelige og uden lyst til at skade naturen.
SVAR: - Mennesket er et socialt væsen, der fødes egoistisk, en nyttig egenskab for overlevelse.
Fordi mennesket er et socialt væsen, er der fælles regler der hvor man har sit liv i fællesskab med andre. Ud over det giver en tilhørsforhold sørger man også derved i opdragelsen af børnene, at de ikke angriber gruppen. De lærer så at sige fra barns ben, hvordan ”vi” ønsker de skal se verden. De vilkår skal de lære at begå sig i, og nogle steder er rammen større end andre steder.
Det onde er det at gøre noget forkert. Dette lærer vi om i vores opvækst – eller beslutter selv senere hvad er, men - uanset hvorfra vi har vores ideer, om hvad der er ondt, fødes vi hverken som onde eller gode, men vi kan rummer og praktisere begge muligheder.
*
Vi er nået ret langt i vores viden om naturen, men det er mit indtryk, at vi ikke er nået ret langt med at følge opfordringen: Kend dig selv!
- Opfordringen???
*
Og når du skriver:
Indre harmoni er godt, men hvad kan den bruges til andet end en god samvittighed og ikke at gå i panik. Uanset hvad - fjerner indre ro ikke klima eller corona krisen. så er min replik: Indre harmoni er forudsætningen for at finde de rette beslutninger.
- Verdens ledere skulle da gerne samstemmigt træffe beslutninger på baggrund af viden og kunnen og sætte det i værk i forhold til den globale klimakrise, så vi andre kan rette ind – og der kan du godt glemme alt om indre harmoni … Det er lige som trafikregler. De er ens for alle og skal følges, så det hele glider, som det skal.
Men hvad der for os alle netop nu er det rette, må jeg jo som åbenbart alle erkende, at jeg ikke ved: Skal vi fremover 1. permanent acceptere minimalt menneskeligt samkvem for at undgå den ene pandemi efter den anden - eller 2. skal vi lade pandemi efter pandemi smitte os, give os sygdom og efterfølgende immunitet - plus en del døde. Eller 3. kan vi blive vakse nok til lynhurtigt at udvikle vacciner, der hindrer smittens udbredelse? Er der en fjerde vej?
- Da mennesket dør må man acceptere sydom. Det er jo menneskets lod … og da mennesket gerne vil leve længe vil sygdomsbekæmpelse fortsætte.
Hvad klimakrisen angår, ved vi jo stort set, hvad vi skal gøre. Den eneste krise her er jo en beslutningskrise. Hvorfor tøver vi?
- Det er jo lidt sjovt du spørger: Hvorfor tøver vi? - du som selv vil bestemme! … Hvad du jo ikke er ene om. Verdens ledere skal omlægge den måde menneskene lever på – og det kan de ikke blive enige om - der er alt for mange interesser i spild - men lige nu får vi alle en pause. Når den er forbi, fortsætter det sandsynligvis som hidtil.
|
|
|
|